Shopping og Inspiration

Spotted: D&G clutches

D&G er faktisk ikke et mærke, som jeg ret tit kigger efter. Jo, altså jeg ser selvfølgelig når der er varer i butikkerne og sådan, men det er meget sjældent noget jeg skal gramse lidt på. Derfor blev jeg overrasket, da jeg lige fik sådan et par lækre clutches i synsfeltet i Illum og det så var D&G, som stod bag. Ih, jeg synes de er fine….den store røde havde sådan skovturs-dug-ternet indmad og er meget rummelig. Og enkel! Den blomstrede denimsag er mere sådan en gå-i-byen størrelse og måske lidt for girly, men meget sød alligevel.
Nu mangler jeg ikke sådan lige akkurat tasker vel, men ville da overhovedet ikke have spor imod at eje den røde clutch. Den kunne pifte rigtig mange små-kedelige outfits op, kunne den…..ja, den kunne så.
Jeg så faktisk også at man kunne få den i brun, men om den findes i flere farver, har jeg ikke lige undersøgt. Kunne være lidt laber i sort eller i pangfarver. Nå, jeg skvadrer…..hav en pragtfuld eftermiddag 🙂

Læs også:  New Generals - Shopping med omtanke til min søn

19 Comments