diverse,  Shopping og Inspiration

Eventyret om Louis Vuitton Cindarella shoes og den onde kurér

Der var en gang en gammel dame, som hed Ebay. Hun var ikke særlig køn, men meget berejst og vidste om hemmelige skatte rundt om i den hele vide verden. Deraf var hun respekteret og anerkendt, selv om hun indimellem måtte bide skeer med godtfolk, som troede, at de kunne bilde hende hvad som helst ind.
En dag fik hun besøg af en frue fra et stort kongerige. Fruen var blevet halt og berettede hvorledes det var gået til. Hun havde prøvet at danse omkring i for små og alt for smukke sko, men dansen havde været af allervigtigste betydning for hendes liv i og med at netop den ene livsdans ville kunne give hende den husbond hun ønskede sig højest i verden. Dansen var heldigvis kortvarig og husbonden i hus. Men den unge frue kunne ikke længere danse i skoene og bad nu den gamle kone om at give dem videre til en anden, som kunne få større og skønnere glæde af dem. Hun takkede fruen og lovede, at hun ville finde en passende ejerske til hendes vidunderlige dansesko.
Straks den gamle var alene igen, satte hun sig godt tilbage i lænestolen og funderede over, hvad hun dog skulle stille op. I kaminens skær, gik det pludseligt op for hende at der sikkert var flere, som ville synes skoene var smukke, så hun bebudede en lodtrækning.  Eneste krav var, at man kunne passe dem, for hun ønskede ikke at være skyld i at flere unge fruer blev halte – heller ikke selv om det betød alverdens dejlige husbonder og mestendels fryd og gammen.
Mange møer lagde lod i kurven og da den store dag oprandt og vinderen skulle findes, var det med spænding i luften og krydsede fingre i mange hjørner af denne verden. Da klokketårnet bimlede som signal på at tiden var udløbet, trak den gamle kone et navn fra kurven. Det var en frue i det kolde Nord, som var den lyksalige vinder. Der var øjeblikkeligt fest og løjer!
En kurer blev fluks sendt afsted med gevinsten og han havde klædt sig godt på til formålet – han skulle jo trods alt bestride en del vind og vejr og han ønskede for alt i verden ikke at blive syg undervejs. Han havde gjort ret og selv om han var ganske træt, da han nåede grænsen til det lille land i Norden. Her kunne han tilsyneladende med ro i sindet overdrage gevinsten til det lokale kurerkorps. Men hvad hverken han eller den gamle kone Ebay vidste var, at kureren var en mø i forklædning. En mø, som også havde haft lod i kurven og som ville have de smukke sko for sig selv!
Hjemme hos den rigtige ejer var der fortvivlelse og gråd, for de smukke sko var ikke ankommet som aftalt og det kunne ingen som helst forstå noget af. Først, en rum tid senere, blev dørklokken anringet og udenfor stod en mørklødet kurer i den fineste klædedragt. Han havde alvorlig mine og undskyldte at gevinsten havde været så længe undervejs. Han forklarede at en mø havde indleveret den for nylig og at hun havde set noget brødebetynget ud ved samme handling.
(Rygterne går på, om hun mon havde beholdt dem for sig selv, men måske fundet dem for store eller for små.) Men den rigtige ejer var blot glad for at have modtaget gevinsten, selv om det tog længere tid end antaget. Hun meddelte straks den gamle kone at alt nu var i orden. Den gamle blev så glad for hun havde nærmest ikke hverken spist eller drukket siden den første kurer kom hjem med den kedelige meddelelse. Hun besluttede sig for at fejre det ved at afholde endnu flere lodtrækninger! Hun er nu ikke kun kendt som den berejste gamle kone, men også som den kone, som gør mangt en mø i verden gladere og smukkere ved at give ting videre som andre ikke længere har nytte af.

Læs også:  Årets julebord

Snip snap snude…..

Gevinsten 🙂

Ja, som sagt er det altså et meget meget tidligt Ebay-køb og jeg tror aldrig jeg har vist jer dem, så pænt pakket ind i eventyr får I dem her…..hvis ikke det er Askepot-sko, ja, så ved jeg ikke. Så smukke.
(For en god ordens skyld, så er den rigtige historie den, at pakken var røget til Norge og hvis ikke modtageren deroppe havde indleveret den til sit posthus, så havde jeg aldrig fået dem. Hun afleverede den først efter 2 uger, så måske hun rent faktisk havde overvejet at beholde dem…..)

30 Comments