Hjem og bolig,  Shopping og Inspiration

DIY: Fra tallerkenrække til smykkeopbevaring

Jeg er en samler. Det er indimellem overhovedet ikke særlig sjovt, når man samtidig er typen, som har det bedst med ret sirlig orden. Jeg kan godt finde ud af at “ordne” større ting, som fx at rydde op i hjemmet generelt, men mindre ting? Oh dear……
En af de ting, som jeg havde på min to-do liste og som skulle ordnes her i min ferie, var smykkerne fra hele mit liv. Havde lidt sat mig for, at det var et udmærket søndagsprojekt eftersom jeg bare har været mig selv hele dagen og derfor ligeså godt kunne gøre mig selv lidt nyttig 🙂 Jeg har haft lyst til at bestille alskens fine æsker (som fx disse som skønne Camille viste frem) og hvad ved jeg, men jeg er bare så visuelt anlagt, at hvis ting er gemt væk i æsker, så glemmer jeg dem (i øvrigt jo det samme der skete med min fine cardigan her og det har intet at gøre med alderen! :)) og så får jeg dem altså ikke brugt; så de skal være synlige i så høj en grad som overhovedet muligt. Over morgenkaffen sad jeg så og grublede lidt over, hvordan jeg skulle gribe det an og så kom jeg i tanke om, at jeg havde en gammel tallerkenrække stående….tænkte at med lidt maling, søm og skruer, kunne det måske blive helt fint, men det kan I jo være med til at bedømme om det blev 🙂 Her følger en (temmelig massiv) fotoserie……

FØR: Rodet i to store skuffer plus ovenpå kommoden inden jeg gik i gang – der er jo ikke en levende sjæl der kan finde noget der, vel? Tingene ligger seriøst i flere lag….

Læs også:  Pink blazer og påskeplaner

Fat i tallerkenrækken, finde lidt sort maling og så ellers klatte den til 🙂

Så fandt jeg lidt lædersnor, som jeg tænkte jeg kunne spænde ud og lave en slags holder til ørekroge…..

Så langt så godt….så nogle søm i nederste kant til at hænge ting på…..og en hård paprulle (fx fra gavepapir), som jeg beklædte med noget stof jeg havde liggende, til armbånd…..

Og det helt færdige resultat, da den kom op at hænge…..og med de første smykker på….

Til sidst….det helt færdig resultat – Malsens smykkecorner…. hehe 🙂

Den hvide knagedims hang der også før og blev brugt til huer og lange kæder, men nu er den kun til kæder. I alfeæsken har jeg brocher og et par små æsker. Så står det hele fremme, pånær de armbånd, som jeg ikke vil have hængende oppe på rullen (LV, Chanel, Hermés osv.) – de er et andet sted og ligger nydeligt og ordentligt…dem glemmer jeg heller ikke helt så nemt som alt det andet.
Så, øverst altså rullen til armbånd og derefter en lædersnor (dobbelt) til øreringe….så ligger alle de store ringe, som jeg bruger rigtig meget på den plade lige under og til sidst armbånd igen og nogle få halskæder. Voila! 🙂 Er meget spændt på, hvad I synes? 🙂

Today, I organized my jewelry. I collect a lot and hate to throw away, which leaves me with somewhat of an issue if I don’t keep it very neet and tidy. Up untill now, I had it all in two large drawers, but couldn’t find any of it and it was a mess! So I used this plate holder and turned it into a jewelry “station” 🙂

23 Comments