Louis Vuitton

Et fast indslag på bloggen – The photo!

“The photo” bliver et fast indslag på min blog – måske ikke hver dag, men så ofte som det er muligt.

Lige siden jeg blev udstyret med mit første kamera, som var min mors aflagte (I ved sådan et med manuel spoleknap og aftagelige blitzkuber…haha – det var fantastisk og har det endnu), har jeg taget billeder. Mit første mesterværk (som 4-årig) var et flot snapshot lige på og af…..min mors bagdel! Det var før jeg lærte om perspektiver…… 🙂

Nå, men jeg har altid været “hende med kameraet” og på trods af at jeg rigtig gerne ville eje et megalækkert kamera med sindssyge funktioner, ja, så fungerer det faktisk udemærket for mig med et mindre pocketkamera – et Casio Exilim.

Jeg fotograferer selvf. familie og venner i et væk, men min største passion er faktisk at fotografere lækre ting, materialer, accessories og jeg elsker blomster osv. Jeg bruger kun enkle billedbehandlingsprogrammer så som Picasa og Photofiltre, så heller ikke noget fancy der.

Jeg håber at I vil tage godt imod billederne, når de kommer dryssende hen ad vejen 🙂 Første indslag er lige på trapperne….

Læs også:  Sådan rengør du din Louis Vuitton Monogram Canvas taske så den ligner en million igen