Stacy’s ….. en amerikansk diner i Køge

Hvis ikke Køge var værd at besøge tidligere, så er der måske kommet endnu et lille incitament til at tage turen til den gamle smukke provinsby, som i øjeblikket gennemgår alverdens moderne forvandlinger.
Stacy’s er lige åbnet ved Køge Marina og at dømme efter antallet af besøgende, så bliver det her sted populært.

Milkshake Stacy's Diner Køge MarinaStacy's diner køge School bus

Vi besluttede at køre en tur i søndags. Det var skønt vejr og jeg havde lovet sønnen min en is på havnen. Det blev så i stedet til milkshakes og fritter på Stacy’s – godt valg for de er godt nok lækre de der milkshakes. Stedet er enormt autentisk og gennemført med alt lige fra 60’er musik til skakternet gulv og personale i tidens tøj. Godt vi kom lidt før frokosttid, for bare en time senere var det stort set umuligt at få bord. Sort af mennesker.
På menukortet er der masser af USA. Burgers i alverdens varianter og andre amerikanske favoritter. Jeg glæder mig til at prøve en burger næste gang jeg skal besøge stedet. De så gode ud. Mums. Se priser mm her.

Stacy’s ligger jo super fedt, for når man så er godt fyldt op med mad, så er en slentretur ved vandet og de mange både og skibe jo oplagt og er man hardcore, så napper man da en is på vejen tilbage 😀 Vi havde dog slet ikke plads til is i maverne også. Milkshaken fyldte godt, så vi lod det være ved det.

Køge Marina er nemmest at besøge med bil, men den ligger altså kun ca 15-20 min til fods fra stationen, så mere besværligt er det ikke 🙂
Mere spisning i Køge her og her

Update!

Jeg tog mig selv på ordet og inviterede min kæreste på burgere på vores date night i torsdags.

Vi bestilte helt almindelige burgere “School bus” og tilføjede ost. Dertil cheese fries (…. måååååms) og limonade. Limonaden er så stor at man med fordel kan dele en. Jeg kunne i hvert fald ikke drikke en hel en selv. Super gode burgere og selv om der var stoppet med mennesker, så var det stadig en fin oplevelse.

Go go …. haps og velbekomme 🙂

Stacy's diner køge

This entry was posted in Anmeldelser/ Tests/ Reviews, On the go, Visit Denmark and tagged , , , , . Bookmark the permalink.

2 Responses to Stacy’s ….. en amerikansk diner i Køge

  1. Pingback: Mangler du også krudt? -

  2. Pingback: 15//18 -

Sig noget :)