Livet er en fest,  Skønhed,  Skriblerier

Mangler du også krudt?

De fleste af os kender til den der følelse af, at vinteren og den mørke tid varer forevigt og nogle dage kan man bare næsten ikke hive sig selv op om morgenen. Det er vel helt normalt …. vi er afhængige af solens liflige D-vitamin og når den – altså solen – bliver væk, ja, så bliver vi på en måde også lidt væk.
Men i år har det altså været virkelig slemt med mig – har været syg ad flere omgange. Som i virkelig syg – totalt energiforladt og en følelse af at hele verden sejlede og at jeg nemt kunne miste balancen helt. Svimmel og søsyg på land så at sige. Og slet ikke mig selv. Det dårlige humør sneg sig også ind og manglen på energi gjorde bare det hele meget værre.

Afsted, afsted

Nå, men det korte af det lange ….. jeg fik sparket mig selv afsted til lægen. Og når man gør det, så er det vel også helt normalt, at man har den der “hvad nu hvis der er noget alvorligt galt ….”. Og netop derfor dobbelt vigtigt at komme afsted. Noget sagde mig dog, at jeg måske manglede et eller andet krudt. Jern, kalk, vitaminer…. whatever. Noget i hvert fald. Blodprøve – tjek. Vente – tjek. Resultat …..- “dit niveau af d-vitamin er noget nær slet ikke til stede og din krop mangler kalk”. Tænk at manglen på sådan et vitamin kan gøre så meget udu i systemet….. skræmmende faktisk. Så nu er jeg på benhård opbygning-af-vitamin-D-kur og det værste (læs: bedste) af det hele. Skidtet virker! I løbet af 3 dage kunne jeg seriøst mærke forskel. Hvor jeg de sidste måneder næsten ikke kunne løfte mine arme efter kl. 15 om eftermiddagen, så har jeg nu meget bedre energi og er slet ikke opgivende og træt. Min super-positivisme er tilbage og livet er mere eller mindre storartet.
Da jeg læste om symptomer på D-vitamin underskud og stort set kunne sætte kryds ved det fleste, blev jeg faktisk overrasket over, hvor meget lige præcis det vitamin gør for os. Jaja, så blev man klogere der også…..På den positive note, så var der tilbud på nedenviste kosttilskud på apoteket. Win, når nu det skal være 🙂

Pointen med dette indlæg er egentlig bare at give den oplevelse videre …. man skal ikke gå og mangle energi og være utilpas. Der er nok en grund og en simpel blodprøve kan jo afsløre det hele, så er der nu nogle af jer der også har haft sådan et lidt slidsomt forår, så er det måske værd at undersøge om I også mangler lidt D. Og måske har I allerede lignende erfaringer? Måske er I ligesom mig gode til at ikke-gå-til-lægen-fordi-tusind-undskyldninger?

God energifyldt weekend til jer alle 🙂 Der er i øvrigt burger-update på det her indlæg …. og lækre fritter med ost. Haps. 😀

One Comment

%d bloggers like this: