Shopping og Inspiration

8x Greens


Der er slet ingen tvivl om, at grøn er en af den kommende sæsons hotte farver – både i den mørkere tunge flaskegrønne, men også khaki og selvfølgelig camouflage. Faktisk er det længe siden jeg har været vild med Topshops udbud – synes der har været en periode med alt for meget mystisk, men nu hvor efterårsvarerne begynder at lande, synes jeg altså det ser vældig interessant ud igen. Jeg har udvalgt 8 favoritter, hvor af de 7 er fra Topshop. Den sidste er neglelakken fra Essies efterårskollektion. Stylenomics hedder den og er så flot – jeg skal nok swatche den, så I kan se den på hænder….

Formen på skoletterne er et leftover fra forrige sæson, men nu i nye efterårsfarver – jeg kan ret godt lide den buede hæl. Det giver en smuk form. Den pistol-agtige leopardstøvle med nitter er ret cool, synes jeg.
Derudover, så synes jeg cardiganen, den kraftige strik og de to bælter med militærreferencer er noget så cool og pt sidder jeg seriøst med en lyst til at klikke cardiganen og bæltet med de tre kors hjem.
Vi kommer heller ikke uden om printede bukser og der findes virkelig gode bud, men så afgjort også det modsatte. Jeg laver et indlæg en af dagene om printede bukser og om de modeller jeg har set, som jeg synes godt om.

Læs også:  På ønskelisten - fødselsdagsønsker

26 Comments