diverse,  Louis Vuitton

Fashion Art #2 – The Tribute Patchwork bag from Louis Vuitton

Jeg har hele tiden haft planlagt at denne taske skulle være den næste i serien om “Fashion art” og det er mere nødvendigt end nogensinde at understrege at kunst jo afhænger af øjnene der ser. (*tørrer sveden af panden*). Denne taske er meget outrer speciel.

Hvis du så programmet (produceret i 2007) om, hvordan Marc Jacobs forbereder sine kollektioner og får sin inspiration, så ved du allerede lidt om denne her – “The Louis Vuitton Tribute Patchwork bag”.
Vi fulgte MJ i hans søgen efter nye ideer og så hvordan en spring/summer kollektion blev til. Fra idé til færdig runway. Ingen tvivl om, at det var et vældigt interessant program, som i hvert fald fik mig til at fornemme hvilket hektisk og uglamourøst liv disse designere også har.  De skal gå på kompromis med krævende chefer, økonomi, PR osv osv. og ikke mindst overholde deadlines i en grad, som de færreste af os nogen sinde kommer til at opleve på egen krop. Naturligvis inkasserer sådan en som MJ jo da også en allerhelvedes klækkelig hyre, så det er såmænd ikke fordi jeg har ondt af ham. Jeg tænker mere på – hvad nu hvis han lige fik en “designer’s block” som man kan få en “writer’s block” – avs! Ingen spring/summer for LV. Hehe…..ej, der er jo sikkert rigeligt andre som står klar til at tage over, så det bliver næppe en tom runway anyway.

NÅ! Alt det her leder egentlig frem til at sige at i netop dette program, så vi “fødslen” af en LV Tribute bag. En efter sigende fuldstændig celeb-bag, som kun skulle produceres i 24 eksemplarer (i første omgang var det 12, men man lavede en dobbelt op…..12 af hver). Marc Jacobs hentede 15 tasker fra Cruise-linjerne, klippede dem op, syede dem sammen og “Voila”. Et stk. Tribute bag…….eller rettere sagt 2. Der blev lavet to slags.
LV-kenderen kan sagtens spotte hvilke og at der er tale om flere forskellige materialer – lige fra denim til exotics.

Læs også:  Louis Vuitton rygsæk - når man har ønsket sig noget i 100 år

Taskerne blev i den grad rakket ned af hele den gruppe af mere eller mindre “almindelige” LV-entusiaster – diverse bloggere skrev harmdirrende indlæg om, hvordan tasken var en fornærmelse for hele det ikoniske, som LV principielt kulurelt og traditionelt set stod og står for.
Ydermere blev tasken udråbt (vel nok af LV selv) til at være den dyreste taske nogensinde….pris: små. 250.000 DKK. (ca. 25.000 engleske pund). Taskerne blev naturligvis nummerede og kun udbudt til “særlige” udvalgte – deriblandt celebs, som Beyoncé.
Mærkeligt PR-stunt – eftersom en Hermes Birkin i croco med diamanter på låsen, koster henved 3/4 mill. (hmm….??)

Hvad værre var, at det ikke helt gik, som bloggerne forudså. Taskerne blev revet væk og ikke en blev sat til salg på almindeligvis i en butik……og de blev flashet og fotograferet og og og.

Så man kan sige at tasken måske ikke alligevel var den dyreste, som nogensinde var blevet lavet, men i hvert fald en af de mest omtalte nogensinde.
Jeg er en af dem, som normalerweise mener at Marc Jacobs er genial! Meeeen man kan måske med rette spørge om han var helt rigtig i hovedet, da han satte denne taske sammen, men et lille pudsigt tvist er, at kort tid efter blev en anden patchwork linje lanceret…..”The Denim Patchwork range” – og den gik til gengæld RENT ind hos alle LV entusiasterne – undertegnede inkluderet. Men så havde vi jo også ligesom snuset til patchwork? Og var på en måde forberedte på, at der måtte komme noget i den retning? Eller?
En ting er sikkert, PR folk er ikke dumme og alting er planlagt. Jeg synes ikke man kan lade være med at føle sig lidt fåret. Fashion – som vi virkelig digger – er måske en illusion, som Karl Lagerfeld siger? Måske forblændes vi virkelig af catwalkens kulørte lys, smækre modeller og velvalgte musik og glemmer at se, at bagved står gigantiske kommercielle maskiner og banker løs i døgndrift. Klar til at modtage fashion-hungrende småblinde individers kroner. Who cares, at der blev lavet et taske, som de fleste syntes var uglyheden selv – den var jo aldrig tilgængelige for os alligevel – men da den blødere udgave kom, ja, så kastede vi os over den.
Jeg elsker LV – det ved alle der læser denne blog. Og jeg vil have lov til at elske LV og det kan “Tribute patchwork bag” og supersmarte pr-folk aldrig nogensinde lave om på – hvor rædselsvækkende Tribute-tasken end måtte synes for os. 
Denim patchwork, som kostede i omegnen af de langt mere spiselige 10.000 kr., var til gengæld helt vidunderlig i mine øjne (as in many other’s)! Og med super-eksponering i mega-hittet “Sex and the city – the movie”, hvor Louise har lejet den gennem “Rent-a-bag”, ja, så var den som Limelight-clutchen på alles læber og blev totalt udsolgt i løbet af kort tid.
“Fashion Art”? Ja, måske – for det handler jo netop om øjnene der ser – men det handler (sgu’!)også om hypes og hvad der er rigtigt at mene. For mig er den “almindelige” Denim patch meget mere “Art” end Tribute patch…og meget mere LV.
Indlægget blev ikke helt så beskrivende, som først tænkt….Well well….sådan kan det gå ;O)

3 Comments