diverse

Fashion Art #1 – The Plessi bag for Louis Vuitton

Jeg har været så meget i tvivl om, hvilket item, som skulle være starten på den nye serie her på bloggen. Der er så mange, som jeg gerne vil vise jer/ fortælle om. Valget faldt på et samarbejde mellem my darling Louis (Vuitton that is) og den italienske kunstner Fabrizio Plessi.
Plessi har en karriere inden for videokunst og installationer.

Da den hidtil største forretning (LV) skulle åbnes i Hong Kong, havde direktionen valgt et samarbejde med Plessi med udgangspunkt i hans fantastiske evne til at lave opsigtsvækkende “levende” installationer udendørs. Lava var temaet – givetvis fordi Lava lidt ligner guld og flyder “i overflod” (min tolkning).
Butikken blev – både udendørs og indendørs dekoreret med kæmpe LED skærme, hvor lavaen “flød” indeni og i mange forskellige former.

Samtidig, som det er kotyme for LV, skulle der laves et særligt item, som primært kunne købes af Vip’erne – dem med rigtig rigtig mange gryn. Plessi konstruerede en nytækning af den klassiske “Sac Plat”, som fås i de fleste af de gængse materialer. Han valgte sort epilæder (Epi er en slags sandbehandlet læder, som får en helt særlig og ufattelig slidstærk overflade), hvor der så blev inkorporeret et stort logo “LV”. Bag logoet sidder en LED skærm, som man kan tænde og slukke. Når den er tændt, så aktiveres skærmen og lavaen “flyder” indeni logoet. Værsågo – den digitale taske.

Der er i alt lavet 88 styk og de kostede 50.000 USD stykket 😉

Desværre er det ikke lykkedes mig at finde en video af den, så man bedre kan se den “in action”, men i stedet kan man fornemme lidt om Plessis arbejde ved at se dette klip på italiensk.

Læs også:  En omfattende oprydning er i gang

Er den ikke vild?
Jeg har hørt fra pålidelige kilder at tasken vejer godt til og bestemt ikke er velegnet til at skulle holdes alt for længe, men et statement…..jojo – det er den da bestemt.

2 Comments

  • Anonymous

    Hold da op, det indlæg havde jeg ikke set sidste år. Har slet ikke set at LV har lavet en tænd/sluk taske. WOW! 😉

    Prøv at gå ned af Strøget en lørdag aften med sådan en taske tændt. Det tror jeg ikke er en god idé i disse voldelige tider 🙁

    Men meget speciel og dyr taske som sikkert ikke findes i Danmark ?

    Knus
    Lillian

  • Malsen

    Den er vild ikke? 🙂 Jeg kender ingen i DK, som har den….men jeg har set den hos en amerikaner (selvfølgelig….de har alt det fede).

    Knus 🙂