Shopping og Inspiration

Garderobe Best-Buys Top Ten #5 + Outfit og noget om pris/ kvalitet…..

Jakke: Topshop, taske: by Malene Birger, hårpynt: Moliabal (gave), halskæde: Pilgrim

Det femte item, som har kvalificeret sig som garderobefavorit er min læder/stofjakke fra Topshop. Selv om den kvalitetsmæssigt faktisk ikke er sådan 100% (syningerne glider lidt fra hinanden mellem læder og stof), så er den en yndling, som simpelthen skal ligne en las førend den bliver kasseret og det gør det heldigvis ikke endnu 🙂

Jeg fik et interessant spørgsmål i en kommentar ved sidste garderobefavoritindlæg…en læser spurgte til, om alle mine best-buys var i den dyre afdeling og i så fald, at det måske var med til at understrege, at det godt kan betale sig at købe dyre ting, hvis de ender som favoritter.
Nu er den her jakke fra Topshop ikke hvad jeg betegner som dyr (tror den kostede i omegnen af 800 kr.), men det er jo også et spørgsmål om, hvordan man definerer “dyr” og hvad man mener er “kvalitet”. Jeg har masser af ting i min garderobe, som har kostet få kroner og som jeg har været glad for, men når jeg står og sorterer mit tøj og smider til genbrug osv. så er det ofte også de ting, som ryger afsted. De dyrere ting har jeg måske tænkt lidt længere over inden jeg købte og på den måde er de mere “værdifulde”. Når det så er sagt, så har jeg jo stadig solgt ting, som har været dyre og samtidig endte som fejlkøb, men set i sådan et større perspektiv, tror jeg godt jeg tør at konkludere, at jeg ender med at være gladest for de ting, som er godt lavet og som måske så også koster lidt mere. Jeg har også nemmere ved at købe dyrere tasker, sko og accessories end tøj fx. og jeg er da bestemt glad for highstreet i den hvad angår tøj. Jeg køber faktisk også mindre tøj nu end jeg gjorde for bare 2-3 år siden. Magter ikke helt den der køb-og-smid-ud-mentalitet….bare fordi det var billigt og fordi man kan. Synes det er vigtigt at forsøge at være en bedre forbruger i den forstand. At forsøge at træffe bedre valg. Det er jo ikke kun tøj det handler om, men alt som vi omgiver os med. Måske har jeg bare fået forbrugskuller 🙂

Læs også:  På ønskelisten - fødselsdagsønsker

Men lad mig da høre jer…..hvordan kan “dyr” defineres? Hvad er god kvalitet? Og hvordan forholder I jer til hele den her lidt forbrugsbetingede verden vi lever i? Køber I helst billigt eller dyrt?

Jeg er helt og aldeles klar over, at ovenstående spørgsmål også er betinget af indkomst og at en SU måske efterlader færre valgmuligheder end en hustand med to fuldtidsindkomster, men vil alligevel virkelig gerne høre jeres input.

23 Comments

  • Miriam

    Hverdagsting køber jeg mest billigt. Ellers gør jeg mig rigtig meget i internetshopping, hvor der er nogle seriøse kups at gøre… Det resulterer dog også i en del fejlkøb, fordi man bliver så fristet af de gode priser!

    • Malsen

      Internettet er en guldgrube…begge veje….og man kan gøre super kups. Også på secondhandstederne selv om varerne er nye og ubrugte 🙂

  • Maja

    Fed jakke!;) har selv en fra Topshop, der nu har 5 år på bagen. Og jeg vil da indrømme, at jeg er en af de dyre damer, der ikke er bleg for at smide 4000 efter et par stiletter. Generelt holder jeg mig til klassiske indkøb, når det er i den dyre ende og tænker da også i re-sale, når købene gøres. Generelt er de dyrere items i bedre kvalitet og har de ekstra små fede detajler – dermed ikke sagt, at der er undtagelser.. Jeg har haft et par uheldige episoder 🙂 Når det gælder sæsonfarver/tendenser holder jeg mig til highstreet. Highstreet holder bare ikke så længe .. Efter et par år går sømmene eller de mange vaske tærer på tøjet – hvilket jeg ville blive ret stram i betrækket over, hvis jeg havde smidt 1500 og ikke 150 kroner efter en cardigan 😉

    • Malsen

      Jeg havde (apropos) en cardigan fra Prada, som gjorde lige netop det du beskriver…..øv øv øv, når nu man virkelig havde spinket og sparet for at retfærdiggøre købet. Den holdt måske halvandet år 🙁

  • Sabina

    Ihha det var gode spørgsmål søde. Jeg er lidt både og til det hele hehe. Jeg køber mest dyrt (det andre nok betegner som dyrt), men for mig er det ikke dyrt, netop fordi kvaliteten er så meget bedre, og dermed har jeg mine ting rigtig længe. Derudover sætter jeg pris på at have min egen stil, hvilket er lidt sværere hvis det er h&m som uanset hvordan man styler, vil være noget mange går med. Men finder jeg noget fedt som ikke er dyrt, så køber jeg det selvf :o)

    Men jeg tror aldrig jeg vil stoppe med at købe de dyre og mere specielle ting, og hvis jeg ikke kan få det hele, så lader jeg hellere én dyr ting tage budgettet, end at skulle købe meget. Og tror ikke ordet dyr findes ved mig, så længe det er ting jeg ved jeg vil elske og passe på så længe det holder. En bluse til 100 kr er for mig dyr, hvis den ikke bliver brugt, og bukser til 3000 er billigt, hvis de holder i 5 år, og kan bruges til alt man ejer 🙂

    • Malsen

      Du har især ret i det nederste….mange ting, som ryger med hjem til 100, 200 kr. og ender med ikke at bliver brugt, er jo i den grad spildte penge og meget svære at få ind igen ved videresalg fx 🙂

  • Marianne P

    Jeg behøver vel næsten ikke at fortælde om jeg er til dyrt eller billigt, men synes jo jeg får god kvalitet for pengene når jeg køber noget dyrt og mange af tingene har jeg også i rigtig mange år. Hvad er dyrt for mig?…Grænserne flyttes hele tiden og bare for nogle år siden synes jeg et par sko til 2000 var frygeligt dyrt, nu synes jeg ikke det er så slemt:-)

    • Malsen

      Din garderobe er jo totalt to-die-for! 🙂 Men du har ret i at grænserne flyttes…..da jeg købte min første LV-taske var jeg ved at dø…nu er det slet ikke så slemt 😀

  • line

    Jeg er også mest til “dyre” tasker og sko(dyre i den forstand at det er læder og ikke plæder). Det har ikke altid været sådan, da jeg før hellere ville have meget og billigere end mindre og dyrere, men efterhånden har jeg bare oplevet, hvordan de dyrere ting holder længere, og at jeg derfor er mere glad for dem. Og som du selv skriver, så oplever jeg også at være mere glad for dyre køb, fordi de tit er overvejet længere tid. Tøj køber jeg mest highstreet, men det handler også meget om, at jeg er på su, for jeg foretrækker også kvalitet frem for kvantitet i tøj, men har bare ikke råd til det – endnu:-)
    frkforsom.blogspot.com

    • Malsen

      Jeg magter slet slet ikke at have sko på i plastik…..det gør intet godt for mine fødder eller mine omgivelser haha 😀 Pyha…..Så klart der skal være kvalitet her.
      Når du er færdig på SU, så kommer der bare noget andet som skal betales og jeg oplever faktisk at jeg til tider har færre penge mellem hænderne nu end da jeg var yngre. 🙂

  • Marie-Louise Posgaard Larsen

    Jeg kan huske at jeg i min teenage år (og boede hjemme) købte Miss Sixty Jeans til den nette sum af 900-1200 kr, og det ville jeg da gerne betale dengang. Men nu når jeg skal betale husleje, mad, el og andre voksen ting, så synes jeg at jeans til 600+ er dyrt? Jeg prøver for det meste altid at tjekke alle steder online om jeg kan få tingene billigere end oprindelig pris.
    Men jeg er nok blevet mere bevidst om at købe kvalitet, eller i hvert fald skærer ned på ligegyldige og meget trendbaserede itemes, som jeg alligevel ikke gider gå med når sæsonen er ovre. Men jeg finder da stadig lækre og forelskelige ting i highstreet butikkerne, som jeg ser som brugbare det næste lange stykke tid og så tillader jeg mig at købe det, selvom kvaliteten måske ikke er topdollar.

    • Malsen

      I virkeligheden bærer jeres kommentarer præg af at det faktisk er det samme vi gør…..køber dyrere, når det skal holde længere og billigere når det er trendbaseret – vi er tilsyneladende ret fornuftige 😀

  • Betina

    Generelt er jeg nok mest til dyre ting, men jeg vil sige det er mere afhængigt af hvad der er tale om. Tasker og de fleste sko, især stilletter, køber jeg kun kvalitet og derved også dyre sager. Ting som jeg bruger ofte og meget, og derved hurtigt bliver slidt, kan jeg sagtens leve med er af budget kategorien. Strik køber jeg KUN cashmere. Fordi det simpelthen kan betale sig, og det er så lækkert.

    Heldigvis kan man få masser af kvalitet i de danske mærker, som ikke er så afsindigt dyre.

    Kh Betina

    • Malsen

      På den måde er vi nok meget enige i virkeligheden….og jeg kan også sagtens følge dig i at de danske mærker laver lækre ting, som er til at betale 🙂

  • Guapizimo

    Jeg køber gerne både billigt og dyrt, eller de helt dyre ting jeg ejer er faktisk alle ting manden har givet mig. Ellers jagter jeg altid gode tilbud online, så jeg ofte ender med gode ting til meget billigere end det oprindeligt har kostet for jeg vil stadig gerne have god kvalitet i klædeskabet 🙂

    • Malsen

      Det kan helt sikkert svare sig at være på jagt online….men jeg synes også at man tit må vente lidt på det så. Nogle gange vil jeg gerne have noget der er helt nyt og lige lanceret og så har jeg nogle gange svært ved at vente 🙂

  • Karen

    Skøn jakke!
    Et af mine all-time favourtie-best-buys er en læderjakke fra Bilka. 500 bobs og man skulle så tro, at den var det pureste plastic, men nej. Et styks lille lækker lammeskindssag i sort, gennemforet, kort og taljeret – rå nok til at være lidt på bikertrenden, klassisk nok til at kunne bruges til kjoler.
    Jeg plejer at kikke på materialer, når jeg kikker pris. Jeg stod forleden og savlede over mig selv i en skønno Avoca paisleysag, men nix om jeg ville slippe 1000,- for en sommerkjole, ganske vist i et holder-i-mange-år-snit-og-farver, men 100% stretch polyester. Nul putte.
    Omvendt har jeg gladeligt sluppet både 1000 og 1500 spir for silke/viscose-kjoler, når snittet, farven og modellen ellers går op i en højere enhed. Jeg er mere til at slippe mange penge for “blive mange år”-items end for trendsagerne…
    Og så alligevel…. – hahaha, ovenpå en barselsorlov med 80% af dagpengene i udbetaling og et efterfølgende sort hul i økonomien, som George Lucas ikke kunne have designet bedre til en StarWarsfilm, så synes jeg godt nok, de sædvanlige 800,- for mine yndlingsjeans er maaaaaaaaaange penge, så de måtte en tur i symaskinen, da de revnede i ‘øv og på knæene, indtil jeg har råd til nogle nye….

    God påske til dig – du ser jo forrygende ud. tak for god inspiration og klædeskabs aha-det-ku-jeg-jo-også!-oplevelser!
    KH

    • Malsen

      Jeg kan godt følge dig i at pris og materialer skal hænge sammen…Men jeg må også indrømme at jeg vist har købt en dyr sag eller to hvor materialet ikke har været sådan helt naturligt 🙂
      Man sætter jo tæring efter næring og jeg kan da også sagtens mærke at der er nogle liiidt andre ting, som har stået øverst på “to-buy” listen det sidste stykke tid 🙂

      God påske til dig også og tusind tak for dine altid søde ord, Karen 🙂 KH

  • Lullumut

    Wauw, rock mama 🙂 Hvor ser du godt ud med det løse hår og læderjakken! 😀
    Rigtig godt indlæg. Jeg forsøger at købe begge dele. Det er lige, hvordan økonomien er den måned. Men jeg vil klart gerne have flere dyrere (og bedre?) ting ind i garderoben, så jeg ikke føler, jeg skal skifte ud eller mangler hele tiden..

  • Camilla

    Er helt vild med din læderjakke!! Jeg må snart få købt mig en ordentlig én.
    Jeg er blevet gladere for at købe ting i den liidt dyrere ende, fordi det giver mig en bedre følelse bagefter, hvor jeg oftest er lidt “nå”-agtig, hvis det er en ting fra fx H&M, og så følger bedre kvalitet jo som oftest med! Men med min indkomst er det stærkt begrænset, hvor dyre og hvor mange dyre ting det bliver til 😉

    ★Camilla
    Scent of Fashion

    • Malsen

      Mange tak 🙂
      Ja…jeg kender godt “nå”-følelsen…..og “wauw”-følelsen omvendt 🙂 Det sidste er sgu’ det bedste….

  • Walkinrunout

    Dejligt, spændende indlæg 😉
    For mig er det ofte dyre sko, tasker og smykker og billigt eller tilbud når det gælder tøj.
    Det at købe dyrt, tror jeg også ændres ved det, at man som helt ung skal til at opbygge sin garderobe og oven i købet ikke har så mange penge – når den er opbygget skal man jo kun supplere og kan måske nøjes med enkelte items 😉

    • Malsen

      Tror du har ret…men der skete det for mig at jeg skiftede enormt meget stil i mine yngre år….kunne ikke helt finde ud af, hvad jeg ville 🙂 så garderoben er blevet ændret en del gange 😀