Shopping og Inspiration

The presents

Tusind tak for alle jeres rosende ord omkring mit outfit og ikke mindst mit hår fra juleaften – jeg vil gerne lave en guide til håret; skal se om jeg kan få det gjort her en af dagene inden nytår, hvis nogen vil prøve det af.
Men jeg vil jo også gerne lige vise, hvad jeg har fået i gave. Jeg er så glad for det hele! Fik blandt andet den Style Butler cardigan, som jeg har fablet om en del gange. Og en fin kuppellysestage…


Derudover fik jeg to smukke halskæder. En sort ugle med sten fra Stars by P og en mor/barn pandahalskæde …. den er så sød med den lille babypanda, som hænger som vedhæng 🙂


Men jeg fik også en smuk cape med store sorte dagmarkors….sådan lidt ridderinspireret, et par yndlingsleggins fra Noa Noa (fik dem i grå i adventsgave og havde dem på her), den lækreste badekåbe med stjerner, som jeg også har vist i en ønskecollage her på bloggen. Har stort set boet i den siden 😀 Knuselsker den!
Sidst men ikke mindst 2 gavekort til Magasin (hej udsalg!) og 2 gavekort til Louis Vuitton <3 Så er der lidt kortere vej til tasken og tørklædet. Søde søde kærestemand. Han havde også købt iPhone-grisen til mig og for pokker der er god lyd i den! Det kom faktisk bag på mig, at den er så god! 🙂


Perfekte gaver. Simpelthen. Af fælles gaver fik vi et hjemmelavet maleri og vokslys fra min venindes døtre på 11 og 7 år. Nåhr. Søde piger. Og vi fik også 4 Future glas fra Holmegaard.

Læs også:  5 grunde til at handle lokalt i Solrød Centeret


NÅ! Lad mig så høre – hvad fik I? 🙂

14 Comments