Barneliv,  Reklame

Pæne og funktionelle ting til børnene

Jeg tænker, at I er enige, når jeg skriver, at én ting er, at ting til børn gerne må være pæne men en anden ting er altså, at de også skal være funktionelle. Jeg har gjort min del af fejlkøb på den konto …. pæne pæne ting, som på ingen måde kunne benyttes uden at frygte enten at de gik i stykker eller at pænheden hurtigt blev en saga blot. Så nu …. når man er blevet klogere kigger jeg med lige dele på begge ting. Pænt og funktionelt og gerne ting, som har flere aldre forstået på den måde at det dels kan bruges af de mindre, men følge lidt med alderen og få en ny brugsværdi, når barnet bliver lidt ældre.

Møbler fx. Gud, hvor har jeg lavet mange fejlkøb og det betaler jeg stadig prisen for, så næste gang (hvilket er snart) Silas skal have et nyt værelse, så har jeg gjort mig meget mere umage med at lave en plan således at møblerne vil kunne følge ham i flere år – blot med ændret funktion. Så vil jeg faktisk også gerne give lidt mere for det…. sådan har jeg det i øvrigt også med møbler til mig selv. Hvis jeg køber noget som jeg ved jeg vil have i mange år, så køber jeg hellere noget der er lidt dyrere og så kan jeg bedre købe trend-ting som er lidt billigere, for er ret sikker på at en velourpuf, som er min seneste anskaffelse, ikke vil være lykken forevigt fx 😉

Læs også:  New Generals - Shopping med omtanke til min søn

En hængevugge er et godt eksempel. Man kan få flere modeller som kun er brugbare når ungerne er helt små, men man kan faktisk få nogle også, som senere kan bruges til at siddegynge i og det er da super hyggeligt. Uden for eller inden for.

Der findes mange mange webshops derude med børneting, men Shopnopa er simpelthen så fin og enkel at finde rundt på og så er der netop rigtig mange dejlige ting, som vil kunne bruges længe. Der er tilbehør, udstyr og tøj i et overskueligt udvalg til både babyer, tumlinge og lidt større børn.
Tingene på min collage er blot nogle af dem, som jeg overvejer. Førstehjælps-kittet er cool, synes jeg og jeg trænger til et nyt (har altid et i bilen og et derhjemme). Hajfinnen fortryder jeg virkelig jeg ikke fik købt, da Silas begyndte sin svømmelyst – nu er han desværre ved at være for stor til den, men jeg har hørt så meget godt om den. Rygsækkene er altså så pæne også og madkassen med elefanten overvejer jeg …. til mig selv! 😀 Den er skøn! Største problem lige nu er …. grå eller lyserød! 😀