Skønhed

Anbefaling// Revlon Brilliant Hydra Elixir

Indimellem får jeg spørgsmål omkring mit hår og tænkte at jeg lige ville dele et godt tip med jer. Når man har langt hår, som jeg, og farver det samtidig med at man måske også bruger en del produkter og udsætter det for en masse varme med føn/glat osv., så skal der god pleje til – dels for at bevare glansen, men også for at undgå hurtigt spaltede spidser og tørt/kruset hår.
Et af de produkter, som jeg har brugt rigtig længe er en efterbehandlingsolie fra Revlon. Når man har fønnet/glattet eller hvad man nu gør, så tager man en lille bitte smule ud i hånden og fordeler det i håret – olien beskytter, får håret til at spalte mindre og giver en neutral glans…og så dufter det godt, hvilket også er et plus. Man kan også komme olien i håndklædetørt hår, hvis man vil det – jeg bruger det dog altid efter styling, men inden jeg kommer fx lak i. Olien kan købes hos en del frisører, men her er det en del dyrere end på nettet. Den billigste jeg er stødt på er her.

Del

Læs også:  Forbedring af hud med laser #3

5 Comments