Louis Vuitton

I Paris med Louis Vuitton – part III Museet

Som lovet tidligere (her + her), da jeg fortalte om selve familiehuset i Asnieres, ville jeg lave et indlæg mere om museet, som er tilknyttet familiehuset og workshoppen.

Efter ca. en times rundvisning i de forskellige afdelinger i workshoppen, bliver vi vist ind i museet, som huser en masse ældre trunks til forskellige formål samt forskellige samarbejder gennem tiden.

Photobucket

Samarbejdet med BMW, er det der stjæler min opmærksomhed med det samme. En futuristisk scooter, som i virkeligheden minder om en forstørret ellert og med en stor gul Vernis-æske bagpå og med en holder indeni til cola light. Den er bare så sjov og cool på samme tid.

Photobucket

Vi må tage billeder herinde og der bliver knipset løs. Noget af det allermest spændende er at høre om, hvorfra man mener at Louis Vuitton fik sin inspiration til de blomster, som bryder monogram canvas sammen med LV-logoet. Man mener, at han måske har hentet inspiration fra middelalderen og andre mener at det er fra Japan, hvor blomsterne symboliserer forskellige familiedyder. Andre igen, mener at det er en blanding. Der hænger forskellige billeder, som kan understøtte alle påstandene.
Det hele er meget overvældende. Dels at vi får så mange spændende ting at vide, men også at der er så mange synsindtryk, som skal bearbejdes. Thank God for kameraet, så man kan ”spole tilbage” og se det meste igen.

Et andet billede af den “nyere” afdeling med samarbejder med fx Aläia og Manolo Blahnik..

Photobucket

En fiks lille kuffert til reservehjulet til nogle af de første automobiler…..hihi…

Photobucket

Den fikse skokuffert med glas lavet i samarbejde med Baccarat.

Læs også:  Sådan rengør du din Louis Vuitton Monogram Canvas taske så den ligner en million igen

Photobucket

….og sidst men ikke mindst – de fire første slags materialer, som trunks’ne blev lavet i.

Photobucket
Fantastisk!

2 Comments