Ønskelisten,  Shopping og Inspiration

På besøg hos Ilse Jacobsen part two, SS12 – mine favoritter

I husker måske, at jeg var på besøg hos Ilse Jacobsen i senefteråret for at tage et kig på lækkert efterårstilbehør, men også den kommende SS12 kollektion. Som jeg skrev, så ville jeg lige strække den lidt med at vise jer billeder af de nye ting, men nu er der ikke så længe til at forårsvarerne begynder at indtage butikkerne og jeg kan ikke helt vente længere med at vise jer mine favoritter. Kjoler. Lange kjoler i skønne prints. Mums. Og lækre tasker med fede detaljer. Cool sko. Alt sammen i Ilse Jacobsens helt egen spirit. Nå ja og store lune tørklæder til at svøbe sig i en kølig aften. Jeg faldt for så mange ting og priserne er helt klart til at have med at gøre, synes jeg.
Farverne er beige, guld, cognac, støvede brune nuancer, pasteller og enkelte klare farver – primært med mønster. Masser af detaljer.
I får her et hav af billeder, så I selv kan danne jer et indtryk og jeg knytter lige en kommentar allernederst. Hvad er jeres favoritter blandt billederne? 🙂


På mange måder rammer den her kollektion mig rigtig meget og mine absolut yndlinge eller top 3 om man vil, er den smukke gulvlange kjole med reptilprint og gulddetalje på stropperne, den fine lidt trashy bomuldsstrik med guldtråde samt den store cognacfarvede satchel taske, som jeg bare ville elske at hive med mig rundt i det danske land. Sådan en bliver jo kun mere og mere lækker med tiden og med patina.
Derudover, synes jeg de store tørklæder i feminine bløde farver er noget så smukke og alle ballerinaerne – både de farvede (især de grønne!) og de sorte i flet – ville jeg også kunne bruge på et hav af forskellige måder. SÅ jeg glæder mig til at tingene kommer i butikkerne, så jeg kan få prøvet noget af tøjet på og se, hvad der skal bo hos mig 🙂

14 Comments