Shopping og Inspiration

Akademikliniken – opfølgning på test af Oxygenlift og det næste skridt?

Jeg skrev et indlæg om mit første besøg på Akademikliniken her, hvor jeg fik en oxygenlift (Madonna-behandling).
For en måneds tid siden fik jeg tredje behandling og dermed den sidste af mine “test-behandlinger”. Alle de positive ord fra første indlæg kan i princippet bare ganges med 3, for jeg er så ovenud begejstret for de resultater, som min hud har opnået. Det er stadig ofte, at mennesker jeg møder, spørger ind til, hvad jeg gør for at få den glød jeg har i ansigtet og om jeg har tips og tricks til den ensartethed, som min ansigtshud har. Det skete altså aldrig tidligere, hvilket betyder, at det ikke bare er mærkbare resultater, men også synlige resultater. Jeg bliver naturligvis hamrende glad for komplimenterne, for jeg syntes virkelig selv, at min hud så tør, grå og trist ud. Nu har den fået liv, mere spændstighed og ser bare mere ren og fin ud.
Men som alt andet, så skal behandlingerne jo holdes lidt ved lige og jeg kan slet ikke vente til jeg skal have booket mig en ny tid, så jeg kan få søde Agnetas kærlige pleje igen.

akademikliniken

For de af jer, som ikke har læst det første indlæg, så er en oxygenlift helt og aldeles uden sprøjter, knive og deslige. Det er en peeling efterfulgt at serum, som presses ned i huden med oxygen. Behandleren vælger imellem Akademiklinikens i alt 9 forskellige serumtyper, som alle har hvert deres “speciale”, så at sige. Min serum har alle tre gange været med collagen, da min huds største problem har været og er mangel på spændstighed.
Senere på sommeren skal jeg faktisk være med til at afholde en event på Akademikliniken, hvor I vil blive inviteret til at høre mere om alle Akademiklinikens behandlinger og produkter. Glæd jer – det bliver fantastisk! 🙂

Læs også:  Leggings til kjoler, leggings til sweats, leggings til alt - coronatidens bedste beklædningsdel

Måske sidder nogle af jer lidt på pinde nu, for I har læst titlen på indlægget. ” …. og det næste skridt?”
Ok, here goes 😉 For nu at pleje de fine resultater jeg har opnået, så kan jeg selvfølgelig vælge at fortsætte mine oxygenlifts, hvilket jeg sandelig også har tænkt mig at gøre, men jeg debatterer faktisk også lidt med mig selv, om jeg skal forsøge mig med lidt “fyld” diverse steder i mit ansigt. Altså, at gå skridtet videre. Med sprøjter. Det er ret personligt at tale om sådan helt åbent her på bloggen, men I har været med hele vejen og sådan vil jeg gerne have at det fortsætter. Samtidig vil jeg egentlig gerne være med til at oplyse lidt på det område og tale åbent om det. Emnet er måske sådan lidt “tabuiseret”.
Inden I tager stilling til, hvorvidt I mener det ene eller andet om botox og fillers, så vil jeg meget gerne knytte et par personlige kommentarer til det.

Grundlæggende, tror jeg det er vigtigt, at acceptere, at alle aldre har en charme, men at verden sjældent er sort/hvid. Jeg kunne fx aldrig nogensinde drømme om, at lade mig behandle med botox eller juvaderm (filler) med det ene klare formål at se yngre ud. Jeg vil dog rigtig gerne se bedre ud. Friskere ud. Mindre slatten ud. Mindre træt ud. Faktum er, at jeg har tabt mig rigtig meget siden jeg fik Cookie og det kan ses i bl.a. ansigtet. Det som før fyldte ud, er væk og jeg er nogle gange ked af at se, hvordan mit ansigt så småt er begyndt “at rejse sydpå” 🙂 Jeg har en alder, hvor det ikke bare er en “dille” (forstå mig ret) at få sprøjtet lidt ind hist og her, men hvor det oprigtigt vil give mening og en forbedring af ansigtsselvværd.
Jeg har talt en del med mine veninder om det og holdningerne er mange. Nogle siger bare go for it, men en del er stadig skræmte af amerikanske skræk (shrek?) billeder af celebs, som er gået ret så meget for vidt og det er desværre blevet deres standard for, hvad botox og fillers gør. Faktum er bare, at behandlingerne kan nøjes med at (og bør) være en tiny korrektion. Det lille ekstra, som gør, at man blev en lidt bedre udgave af sig selv. Udfordringen ligger i, tror jeg, at kunne moderere sit forbrug, som med alt andet, så man netop ikke havner i “mer’-vil-ha’-mer'”-fælden. Et ansvar, som klient og behandler deler, i mine øjne. Jeg ved, at jeg ville føle mig tryg i den forbindelse hos Akademikliniken og ville da også klart prøve det af der af alle steder.

Læs også:  Louis Vuitton rygsæk - når man har ønsket sig noget i 100 år

Men afklaret – nej, det er jeg ikke. Og det skal man være. Hvad mon du mener? 🙂 Håber, at du vil bruge et øjeblik på at klikke din mening ind herunder. Jeg kan ikke se, hvem der klikker hvad, så det er helt anonymt og du kan vælge flere svar.

Har du lyst til at knytte en kommentar, så gør endelig det! Skriv gerne, hvad din holdning er og om du ville benytte dig af botox/fillers? Lad os endelig italesætte emnet 🙂

[poll id=”7″]

7 Comments

  • Bolize

    Du er så smuk som du er ♥ … jeg går IKKE ind for kunstige hjæpemidler, men meget fint indlæg og ja, dine oxygenbehandlinger har bestemt gjort noget godt for dig/din hud 🙂

  • Rikke

    Spændende og ærligt indlæg – tak for det!! Jeg er bestemt ikke imod brug af botox og fillers, og går
    selv og pusler lidt med tanken om at få lidt hjælp
    fra den retning, men jeg ville ønske at jeg kendte nogle, som har gjort det, så man kan trække på deres erfaringer – så jeg siger go for it – så “kender” jeg i hvert fald én 🙂 Kh Rikke

  • Trine

    Kære M,

    Nu mødte jeg dig jo i går, og jeg må sige at du strålede! Når jeg er færdig med mit vægttab vil jeg bestemt få gjort noget ved min ansigt (og andre steder!), hvis det skulle blive nødvendigt.

    Jeg har tidligere, som helt ung, været ulykkelig over en specifik del af mit udseende, og det fik jeg så gjort noget ved. Og ikke om jeg vil spilde flere tårer på noget, som der rent faktisk er en løsning på.

    Jeg glæder mig meget til at høre mere om eventet, for som du har beskrevet Akademiklinikken er det bestemt et sted jeg godt kunne overveje.

    Kh
    Trine

  • Pia Hansen

    syntes det er helt ok hvis man tager til hjælpemidler udefra, hvis man ikke er tilfreds med sig selv, det vigtigste i verden er vel at man kan lide sig eget seglbilled og nyder det man ser 😉

    havde jeg råd til det ville jeg slet ikke være i tvivl om hvad jeg gerne ville have lavet ved mig selv, og så gjorde jeg det uden den mindste tvivl 🙂

    så go go go girl. hvis det er det der kan gøre dig glad og glem andre meninger, det er dig der skal være glad for dig selv 🙂

    knus til dig smukke Malsen

  • Birthe R. Nygaard

    Jeg har det helt fint med hjælp fra Restylane, Botex og andet.
    Jeg er tæt på en af de læger som stikker, og jeg har selv fået lidt hjælp. Men da det er dyrt, så er det ikke så tit jeg benytter det.
    Men jeg får da somme tider slatterne, når pigerne fra klinikken, har bud efter doktoren ud i den slags. Det er nu heller ikke gratis, men jeg sparer op. 😉
    Andre kan gøre hvad der er rigtigt for dem.
    Jeg synes bare, at man skal tænke over, hvor langt man vil gå i skønhedens navn. 😉

  • maria suzette vergmann

    jeg får botex.. pga svær migræne.. at det så hjælper på rynkerne.. er så bare et ekstra plus… men for mig er det hovedsageligt for at slippe for at ha smerter 🙂