Skønhed

On my nails: Kure Bazaar

Det er svært at finde neglelak uden alt for mange kemikalier og hvor holdbarheden samtidig er i top. Det relativt nye mærke Kure Bazaar lover imidlertid at holde rigtig godt og er ovenikøbet baseret på 85% naturlige ingredienser, som fx træ, bomuld, hvede, kartofler og majs. Det måtte naturligvis komme an på en prøve 🙂

kure bazaar kure bazaar kure bazaar
Farven, som jeg har testet på billederne hedder “Stone Wash” og er en blanding mellem blå og sølvgrå. SÅ smuk og dækker faktisk ret så fint med kun ét lag. Har dog givet den to for at få pænere jævnhed. Holder den så? Oh yes! Det gør den i hvert fald – den klarede faktisk 3 dage uden overlak før den begyndte at miste lidt kulør yderst på neglen. Med overlak er jeg helt sikker på, at vi snakker op til 5-7 dage alt afhængig af, hvordan og hvor meget man bruger sine hænder. Jeg vasker jo hænder nærmest 400 gange i døgnet, da jeg er omkring en baby hele tiden, så jeg er bestemt imponeret. Mine Chanellakker holder til sammenligning nogle gange ikke nær så godt.
Lakkerne fås i et bredt sortiment af trendy, men også klassiske farver … de koster 125 kr. og forhandles online her hos Greenskin.

Jeg glæder mig til at prøve de andre, som jeg har fået mulighed for at teste – tænker at den gule ser så fin ud i flasken. Kendte I til mærket i forvejen mon? 🙂

Læs også:  4 plejetips til læber forud for vintermånederne

8 Comments