Året rundt,  Månedslisten,  Skriblerier,  Ugen der gik

En ven sagde farvel og en status på livet på godt og ondt – corona lockdown

Herhjemme. Et ord der gennem den sidste måneds tid har fået en helt ny betydning. Som så mange andre danskere, blev jeg sendt hjem og arbejde hjemmefra. Mit barn blev sendt hjem fra skole og det stod klart, at der var brug for en helt ny måde at tænke hverdagen på. Det der gamle ordsprog der siger, at man ikke rigtig ved hvad man har før man mister det ….. åh så sandt. Corona lockdown

Jeg trives ikke ret godt i situationer jeg ikke kan styre

For selv om hverdagen indimellem er hæslig, trættende, stressende og uudholdelig, så er den også den trygge ramme og de kendte rutiner. Jeg er rutinemenneske og trives ikke ret godt i kaos – ej heller i situationer jeg ikke selv kan påvirke. Jeg har været mange stadier igennem ligefra tæt på apatisk, nær hysterisk, håbløst ked af det, bange, utryg og har indimellem haft svært ved at kende mig selv. Under denne corona lockdown har vi forsøgt at få gode rutiner herhjemme alligevel. Vi har prøvet og det er (indimellem) lykkedes. Der har været flest gode dage, selv om de har været lange, stressbetonede og jeg for det meste ender med at sidde i sofaen kl. 21 og føle at der er et tog der er kørt henover mig. Og når sengen endelig kalder, så har jeg ligget lysvågen og haft tankemylder, dommedagstanker og generelt bare sovet virkelig dårligt med masser af mareridt og hjertebanken.
Måske genkender du det eller dele af det.

Jeg har brugt tiiiiimer på at tale med min mand om det. Har brugt tiiiiiimer på at forstå mig selv. Indimellem har jeg følt mig tæt på gak.
Mette F. slog hovedet på sømmet, da hun på sidste pressemøde begyndte at tale om den her gradvise oplukning af vores land. Nuvel, den pragmatiske og logiske mig kan sagtens forstå hvad hun siger, men den corona-kriseramte mig følte næsten hjertet gå i stå. For hvad nu hvis. Hvad nu hvis alle så bare er ligeglade og tror det er normalt. Og hvad nu med skolen? Og hvad så med arbejdet? Og …. og …. og.

Læs også:  Efterårets små projekter
Hvis der er én ting jeg virkelig ikke bryder mig om, så …

Hvis der er en ting jeg virkelig ikke bryder mig om – krise eller ej / corona lockdown eller ej – så er det at jeg ikke kender facit. Jeg er ikke god til at følge med strømmen og sige “vi ser på det”. Nej. Jeg vil have en plan. Og man skal ikke stå og sige sådan der og så ikke dele lidt af planen. Det har jeg det stadig mærkeligt med. Ville ønske at hun intet havde sagt førend der kunne siges noget konkret. Gisninger ….. dem kan ingen bruge til noget – og slet ikke i en tid som denne. Eller jeg kan ikke i hvert fald.
Når det så er sagt, så håber jeg hun får ret. Jeg håber at vores lille land kan komme langsomt i gang igen. Ikke så meget af hensyn til mig selv, men især for børnene. Sådan humanistisk set. Og for alle virksomhederne. Sådan økonomisk set.

Hvis jeg lige tager de retrospektive briller på og kigger lidt nøgternt på tiden der er gået siden hjemsendelsen, så er der faktisk en del corona-ups-and-downs. Kunne være hyggeligt, hvis du ville dele en upper og downer med mig i kommentarfeltet – det håber jeg du vil.

sammenhold-corona-lockdown

Ups and downs

Ups

  • Jeg har fået en gave forærende. Tænk at få så meget tid sammen med sit barn. Det har jeg nydt – også selv om det har været udfordrende.
  • Jeg har været tvunget til at se på mine egne arbejdsmønstre og effektivisere. Nogle af de nye rutiner vil jeg faktisk fortsætte med efter åbningen.
  • Jeg er blevet helt vildt god til at tage sportstøj og sneakers på (sidstnævnte noget der har taget mig en 4-5 at erkende godt kan fungere til andet end sport)
  • Silas har lært selv at sætte af på cyklen og dvs han er helt selvkørende (så at sige). Det har taget lidt tid, så det er fedt at han er i mål.
  • Jeg har set på mit hjem med nye øjne. Set nye muligheder for indretning og er klar til at lave lidt ændringer
  • Jeg har lært nye sider af mig selv at kende. Det er aldrig dårligt, selv om det er lidt skræmmende
  • Jeg er foran på havefronten takket være min mand. Har aldrig nogen sinde haft så pæn en have i marts. Påske kom an!
  • Jeg har haft tid til at gennemtænke nogle helt materialistiske til- og fravalg. Noget jeg nærmest aldrig rigtig har energi til.
  • Jeg har spist urealistisk meget brød og kage …. manden er jo bager og rastløs. Ikke en super god kombi for mine kilo! 😀 uha, men det er godt!! Jeg har et indlæg på vej med tips og tricks til surdej 😉
  • Jeg har været ude at gå hver dag. Langt synes jeg selv. Og det er godt. Jeg vil gerne fortsætte med det også.
Læs også:  Sommerklar?

Downs

  • Hvis det barn siger “Mooooar” én gang til ….. ha ha 🙂
  • Jeg sover for lidt fordi jeg er bekymret (dvs jeg ser 10 år ældre ud …. eller sådan føler jeg det)
  • Jeg haft svært ved at beslutte mig for en plan ….. masser af tidsspilde. Æv.
  • Mit overskud er tæt på ikke-eksisterende
  • Jeg savner at skrive her. Har siddet foran skærmen så mange gange, men har ikke haft ord.
  • At se sit barn være nervøs for noget man ikke kan skærme imod
  • Jeg er virkelig dårlig til at multitaske
  • Jeg har spist for meget take away
  • Jeg har taget på …. no shit sherlock jvf ovenstående
  • Jeg har nok onlineshoppet lidt for meget
  • Jeg savner min familie og mine veninder
  • Jeg savner “mig-tid”. Helt uden forpligtelser

Og en sidste ting ….. det har jo intet med corona lockdown at gøre, men jeg savner min hund. Frida sagde farvel til denne jord for to uger siden og jeg savner savner savner hende.
Killingen Coley, som flyttede ind i november, er heldigvis dejlig og godt hun er. Hende er jeg glad for <3

Din tur ….. ups and downs?