Året rundt,  Månedslisten,  Min stil,  Shopping og Inspiration

September byder på …

Vi har taget hul på den første officielle efterårsmåned og de første efterårsdage. Aftenerne er blevet køligere og det bliver tidligere mørkt. Den er god nok. Vi er på vej mod de mørke måneder, men heldigvis er der gode efterårsdage at se frem til. Der sker noget magisk med lyset og når naturen på et tidspunkt begynder at skifte farve, så er jeg ekstra fan af skoven. Og den er tæt på. 400 meter så er jeg i den fineste af slagsen, hvilket skal udnyttes bedre i år end jeg har gjort tidligere.

Derudover så starter nyt semester op på universitetet og spændende undervisning venter. Det glæder jeg mig til. Den sidste eksamen som jeg underholdt med her, gik så fint og blev honoreret med et 10-tal. Så jeg er klar! 🙂

September kommer forhåbentlig også til at byde på andet end terperi og arbejde. Kærlighed selvfølgelig. At nyde yndlingsmenneskerne, men lige nu er kalenderen ikke booket ret meget og det er egentlig rart.

Jeg kigger i øjeblikket efter et godt yoga-tilbud i Køgeområdet. Har besluttet mig for at prøve det. Tror det kunne være godt. Har I erfaringer?

Nå ja og så skal malerpenslen svinges lidt. De der værelser står stadig og skriger på mig og nu må der ske noget.

I lørdags brugte jeg den første efterårsdag i Næstved Storcenter. Regntøj til Silas. Vilde indkøb 🙂 Men H&M har fine sager, så haps til regntøj og en fin kjole. Den fås online her.

Men hvad siger I? Har september gode ting i vente til jer? 🙂

Læs også:  Den perfekte gave