Livet er en fest,  Rejser og ture,  Skriblerier

Er vi så ikke nærmest lykkelige, vi to?

5 dage ud i det blå uden at overveje ret meget andet end, hvor den næste kaffe skulle indtages eller hvor den næste kyst skulle besøges. 5 dage med følelsen af et roligt hjerte og tosomhed. Kærlighedstid.

I går kørte vi atter bilen ind i min indkørsel – godt pakket med tasker, indkøbsposer, lidt for meget grænsehandel fra nordtyskland og vigtigst af alt – et hjerte i balance. Godt mættet af en masse smukke oplevelser fra de fine steder, alt for meget hyggesnak til sent ud natten og derfor også godt trætte. Det var en fantastisk tur og sikke en måde at slutte sommerferien af på. Jeg føler mig så heldig – OD on love and sunsets. 💕

Uden en plan

Jeg fortalte jer ikke meget om selve turen inden jeg tog afsted – bare at jeg skulle på kærestetur. Vi havde 5 dage at gøre godt med. For kort til at rejse langt og for lang tid til bare at være på eller i nærheden af matriklen.
Så vi besluttede at køre ud i det blå. Hver dag et nyt sted og et nyt hotel. Og vi havde ikke bestilt andet end de to første hjemmefra … tænkte at vi ville se, hvad vi havde lyst til. Måske køre til højre – måske køre til venstre. Det var en helt fantastisk måde at rejse på og absolut ikke sidste gang vi har gjort sådan.
Vi har det begge mægtig hyggeligt med vand, så vi besluttede at forsøge at være i nærheden af enten en havn, flod, kanal eller et hav hele tiden og med start i hyggelige Middelfart, som har skønne strande, så tog det ene det andet og indlogeringerne endte derfor på havnen i Flensborg, ved kanalen i Kiel og på et badehotel ud til Østersøen. De fleste stop mellem hotellerne blev brugt i smukke og charmerende tyske landsbyer ved vandet, så når jeg kigger min billedrulle igennem på telefonen, så er der vist vand på halvdelen af dem. Mission accomplished. Flensborg kan jeg ikke sige nok om og jeg skal nok skrive endnu mere om selve ruten og de enkelte hoteller, for jeg synes i den grad vi var heldige med vores bookinger og de anbefalinger skal klart gives videre til jer.

Læs også:  Når vi engang når dertil

Hverdagen kalder

Da vi rullede ud af indkørslen i tirsdags besluttede jeg også at forsøge at begrænse online-tiden – det var rart bare at være i nuet og indimellem opdatere Instagram lidt – både i min story men også med enkelte billeder. Synes i øvrigt min Instagram er blevet så meget bedre/ pænere og jeg håber, at I har lyst til at følge med der også. Find mig her.
Alt det her med nyt layout på bloggen ….. pænere og bedre insta osv. er en del af plan. Skal nok dele mine tanker med jer snarest.

Nu vil jeg måske forsøge at få gang i vaskemaskinen og ellers bare nyde Silas herhjemme med lige præcis det som vi har lyst til. Arbejdslivet og dermed også SFO-livet starter så småt op i morgen, så jeg suger lige det sidste ud af de dovne planløse timer.

Har I husket at gøre noget godt for hjertet i løbet af den her sommer?

TAK fordi i tog så godt imod det forrige indlæg – er helt overvældet over hvor mange læsninger det har haft og så glad for at så mange valgte at lægge en kommentar.

💕

One Comment

  • Bolize

    Vidunderligt at høre, at den “planløse” tur var et mega-hit 💕 – glæder mig til at se billeder og ikke mindst høre 😀