Reklame,  Shopping og Inspiration

Boliginspiration for alle


Jeg bor i sådan et helt almindeligt parcelhus. Ikke særlig stort (gudskelov) og fra en tid, hvor børneværelser var små og soveværelset urimeligt stort sådan set i forhold til hinanden. Stuen er super fin og er halvåben ud til køkkenet. Gangen er også halvåben ud til køkkenet så det hænger egentlig meget godt sammen. MEN. Jeg drømmer om at lade gang, køkken og stue være helt åbne i forhold til hinanden og som jeg også nævnte i garderobeindlægget, så pønser jeg på at organisere værelserne anderledes – jeg er faktisk allerede så småt i gang. Nogle gange drømmer jeg helt ærligt også om at flytte og hvem ved – det ender det måske også med en dag, men kan egentlig rigtig godt li’ området, som vi bor i og man skal jo heller ikke undervurdere det der med gode skoler osv. Man ved, hvad man har …

Nettet (og instagram især måske) er jo fantastisk, når det kommer til inspiration her-og-nu, men jeg kan endnu bedre li’ at kunne snakke med fagfolk om forskellige ting. De har ofte en meget mere systematisk tænkning – både om, hvordan man kan gå til værks, men også i forhold til, hvilke skridt man bør tage først. En livsstilsmesse eller boligmesse er derfor, for mig, nøglen til et godt startskud og en måde at tænke ud af boksen af. Tit skal man se en eller anden ide IRL før man kan forestille sig det i egne rammer, synes jeg?
Heldigvis er der i starten af det nye år messe i nærheden af mig så jeg kan få en masse boliginspiration … det bliver alligevel ikke før i det nye år at et eventuelt reelt ombygningsræs går i gang. Den slags kræver planlægning. Og penge ikke mindst.

Læs også:  Yndlingsfarver - grøn og lyserød

Boliginspiration 2018 indeholder en messeoversigt fra hele landet og jeg kan se, at den næste er i september i Rødekro. Jeg tror at jeg napper den i Roskilde i oktober eller i Brøndby i foråret.