Min stil,  On the go,  Skriblerier

Didn’t mean to leave you ….

Helloooooo
Det var på alle måder min intention i december at give den gas med bloggen igen og jeg havde godt gang i listen med fine indlæg, som bare skulle skrives, men desværre kom livet lidt i vejen for de gode intentioner og alt online-liv har været pænt nedtonet de sidste par måneder.
Black Swans konkurs var ligesom startskuddet på en lang periode med bekymringer af den økonomiske karakter. Der er stadig ikke styr på det og jeg har en del penge ude, som jeg ikke får. Hele min kommission. Derudover skal jeg lægge en ret stor momsbetaling, som jeg først kan få refusion for, når advokaterne helt tydeligt melder ud, at jeg ikke bliver betalt. Så …. alt i alt noget rod og en masse forvirring. Jeg solgte så ud af min kollektion for at tjene bare lidt og fik samtidig sagt farvel til alle de mange kunder som købt hos mig igennem 5 år. Så et godt stykke ind i januar kunne jeg pakke de sidste bøjler ned. Og læse op til to eksamener på universitetet i slutningen af januar. De gik meget fint heldigvis. Men som om der ikke havde været nok at tænke på, så blev alt trumfet, da min elskede morfar gik bort i starten af februar. Det rev tæppet væk da han har betydet utrolig meget for mig gennem hele mit liv og senest skrev jeg om ham, var da han blev 90 i sommer.
Jeg kan mærke at sårene slet ikke er helet og alene at skrive om det er svært. Heldigvis fik jeg sagt et par ord i kirken og selv om det sikkert hverken har været kønt eller særlig tydeligt, så var det vigtigt for mig at gøre. Han er savnet og vil være det så længe jeg selv lever.
Heldigvis har jeg fået nogle smukke minder med ham og også nogle materielle ting fra hans hjem – så er han her lidt på en måde. Både ham og min mormor.

SÅ alt dette har bare gjort, at online-liv har været hamrende ligegyldigt …. selv instagram har lidt og det er ellers min egen favorit app. Nu kan jeg mærke at energien er begyndt at vende lidt tilbage – måske hænger det lidt sammen med at solen rent faktisk har været fremme og vi så småt begynder at kunne se og mærke en varmere tid. Sidste weekend var der vindstille og dejligt på stranden – Jersey Strandpark …. en lokal perle med supermagi og et sted som min kæreste og jeg altid benytter til lidt sjælefred, tosomhed og ro.

Jeg håber, at der stadig er et par stykker der ser mine indlæg 🙂 I hvert fald håber jeg nu at der bliver tid til blog-baby her ⭐️

Hav den smukkeste weekend og fortæl de mennesker du elsker, at du elsker dem 💖

8 Comments

  • Lullumut

    Åh, sikke noget 🙁 Jeg kondolerer med din morfar <3 Jeg har selv ikke haft nogen bedsteforældre tilbage i mange, mange år. Og i oktober måtte jeg sige farvel til min far. Synes det er så hårdt at miste, uanset hvem i familien det er. Og hvor er det altså træls med din økonomiske situation. Masser af knus og tanker <3

  • Sabina

    Det er jeg SÅ ked af at høre sødeste ! Kæmpe krammer og masser tanker <3

    Glæder mig til at få dig tilbage, men skal være når DU har lyst og overskud 😘

  • Lise/walkinrunout

    Kondolerer!! og kram til dig – livet kan man ikke sådan lige stikke af fra 🙂 – og i øvrigt er det da totalt opreklameret med indlæg i en lind strøm… de skal komme når der er plads og når der er følelser med.
    Rigtig skøn dag!

  • Birthe

    Kære Malsen.
    Du må glæde dig over, at du fik lov til at ha morfar så længe!
    Jeg er, naturligt nok, forældreløs, det kommer man heller aldrig helt over.
    Med din energi skal du nok kæmpe dig ud af det økonomiske.
    Held og lykke med alt!
    Knus

    • Marlene D

      Kære Birthe
      Det gør jeg også. Rigtig meget.
      Jeg synes heller aldrig man kommer sig helt over tab men de er med til at definere en påny.
      Tusind tak ❤️ knus fra mig

%d bloggers like this: