Shopping og Inspiration

5 fantastiske par ankelstøvler

Det er muligt,  at efteråret betyder mere tøj, mere vind, mere regn, færre lyse timer, færre fugle der synger om morgenen osv. men efteråret betyder også, at det er støvletid igen og det er altså noget jeg kan bruge. Jeg elsker støvler, især ankelstøvler, og har – ja, lad os nu se …. – muligvis et par eller to for meget, ha ha 🙂 Men det betyder ikke, at jeg ikke drømmer om bare at tilføje et enkelt par mere til samlingen. Ret beset burde det par så ikke være sorte, men faktum er så også bare at sort det jeg går med, så det ville ikke give mening at kaste sig ud i et eller andet andet. Det skulle lige være mørkegrønne men det har jeg også allerede.

Jeg har fundet 5 favoritter frem til jer …. med hvert deres twist. Læs videre under billedet.

ankelstøvler2015

Øverst til venstre er et par fra Gant, som jeg virkelig godt gad at eje – de er tilpas flade til at være gode at gå i en hel dag, men looket er også helt rigtigt til jeans, så de ville blive alle tiders hverdagsstøvle. Nederst til venstre er en opgraderet bamsestøvle fra Ca’Shott, som er et af mine yndlingsmærker. Jeg har ikke set dem live, men er helt pjattet med snake-overfladen og ville elske at daffe rundt i dem, når det bliver en tand koldere endnu. Ca’Shott har jo lavet et nyt mærke, som hedder CS#15 og som er virkelig fine støvler i klassiske udgaver med få men fede detaljer. Støvlerne i midten er CS#15 og jeg faldt for den matte overflade, som gør dem endnu mere anvendelige end hvis de havde blanke.
Clarks er endnu et af mine yndlingsmærker – man går simpelthen helt fantastisk i det mærke. Jeg er helt vild med den smukke ruskindsstøvlet nederst til højre og kan forestille mig den til både bukser og nederdele. Virkelig fine.
Sidst men ikke mindst, så er det jo tit til at opgradere regnstøvlerne …. Ilse Jacobsen har så mange gode bud på gummistøvler med et tvist og disse gummistøvler øverst til højre ligner jo fuldstændig almindelige støvler. Det synes jeg er virkelig super, da man så kan slippe afsted med at have gummistøvler på som almindelige støvler.

Læs også:  New Generals - Shopping med omtanke til min søn

5 par lige til at sætte ind i garderoben – hvilket par kan du bedst lide?

 

Indeholder affiliatelinks

One Comment

  • Ann

    Clarks er så skønne at have på, de er flotte, jeg kunne godt bruge et par i den stil, men vil have dem med mere spids snude…

    De praktiske støvler mangler jeg, men gider dem ikke 🙂