diverse,  On the go

7,5 tanke om teknik, bajere og afhængighed

Der er flere måder at sande, at man til en vis grad er blevet slave af teknologien.

Kort før afrejse til ferien besluttede jeg at ændre min kode til min iPhone. Jeg aktiverede touchkode med fingeraftryk efterfulgt at kode indtastet med bogstaver. Jeg syntes selv jeg lavede en genial kode. Brugte koden i kombi med fingeraftryk i et stykke tid og så tog dovenskaben over. Touchkoden var jo så meget nemmere! Smart.

Da jeg kom hjem, var der kommet en opdatering. Jeg aktiverede og blev efterfølgende bedt om at indtaste koden. Ikke touch, men koden. F*ck. Hvad f***** var den nu og i et væk tastede jeg forkert. Blev låst. Tastede forkert. Blev låst og sådan fortsatte det det meste af sidste uge. Låst ude fra mit liv. Eller sådan føltes det faktisk. Jeg havde jo alt på den telefon. Og havde jeg sikkerhedskopieret siden jeg fik 6+’eren? Nej.

Tro mig, når jeg siger, at jeg godt nu ved,  hvor idiotisk det er ikke at sikre sig. Billeder er jo guld værd og siger som sagt engang, mere end tusind ord. Der var over 9000 billeder på den kamerarulle. Jeg havde kopieret en del af dem histen og pisten og da det viste sig at eneste udvej var at genstarte hele skidtet fra fabriksindstillingen, styrtede lidt af min verden i grus. Heldigvis viste det sig at skaden kunne begrænses til ca 5 mdrs indhold som var permanent mistet. Det er trods alt en billig pris opvejet mod total udslettelse af alle billeder. Hver aften prøvede jeg alt ligefra forskellige hjemmebryggede tricks fra youtube til mere kløgtige halv-hacking agtige tiltag for at komme uden om den fordømte kode. Lige lidt hjalp det, hvilket jo på sin vis er betryggende hvis nu man skulle blive udsat for tyveri. Jeg sov nærmest ikke og ja … blogging med mere blev også bare udsat.

Læs også:  Lykke på toppen af Danmark

Pointe? Jeg blev sgu skræmt. Skræmt over at sådan en lille møgtelefon kunne få krammet på mig på den måde. Lærdom? Back up. Til harddisk, sky eller begge dele hvis du har dit billedliv kært.

Tilstand? Bedre. Jeg har sovet. Fået genskabt det jeg kunne og kan nu starte et nyt skoleår med ro i sindet 🙂 eleverne mødte i mandags. Jeg kunne mærke jeg havde savnet dem. Savnet arbejdet. Savnet energien. Jeg er stadig vild med mit jobskifte og tror faktisk kun det bliver endnu bedre fremad. Og hey …. Så er det jo sommet for faen! Og jeg elsker det. Drømmer mig lidt tilbage til poolen og de iskolde bulgarske øl og drinks om aftenen. Perfektion. I torsdags skulle mit tørklæde lanceres i Magasin, hvilket gik over al forventning. Glæder mig til at dele billeder med jer i morgen!

Den fine bluse på det øverste billede er fra Ellos. Luftig og lækker bomuldshæklet sag 🙂

  

3 Comments

  • justlove2ndhandbyleneb

    Åh, kan sagtens føle med dig. Det må have været noget af det værste, ens billeder er så svær at erstatte.

    Min søn ville lige hjælpe mig med at fixe min pc, han geninstallerede den og VUPTI, der røg ALLE billeder jeg havde liggende af ham som barn, konfirmation, ferier, blogbilleder og hverdagsbilleder. Jeg var jo superglad for, at han havde fået pc’en fixet, men ked af, at jeg havde mistet alle billederne, hvilket han først “kom i tanke om” da jeg sagde det. Da jeg fortalte ham, at jeg jo havde mistet alle billeder af ham, var hans svar: Du har mig jo irl .0)) og det har han jo så meget ret i, men derfor kan man jo altså godt være glad for de mange minder og billeder man har samlet sammen. TEEENS!!! .0)

    SMIL Lene .0)
    @justlove2ndhand

  • Lise/walkinrunout

    Åhh shit… enhvers mareridt… Jeg er heldigvis aldrig selv havnet i den situation, men jeg ville nok også panikke ret vildt, få åndenød og det der er værre…
    – måske man skal prøve at give lidt slip, for som Lene skriver… vi har jo det virkelige, oplevelsen, menneskerne på billederne osv..
    (jeg tar’ lige en backup!!)

  • Gitte F

    avs, det var en hård omgang. Ja, vi er efterhånden dybt afhængige af den telefon, og totalt i knibe uden den. Panikken breder sig hurtigt, hvis man ikke lige kan finde den 🙂

%d bloggers like this: