Louis Vuitton,  Luksusliv og drømme,  Min stil,  On the go,  Shopping og Inspiration

Langsomt tilbage til virkeligheden igen …

cremefarvet blondebluse fra H&M Trend
Det er længe siden! Men nu er jeg her igen 🙂
Siden sidst er der næsten løbet en hel sommerferie under broen, som har bestået af afslapning i Bulgarien med familien og venner, koncerter, sommerhushygge og en vaskemaskine som har kørt non-stop … eller sådan føles det i hvert fald. Jeg havde egentlig taget computer med til Bulgarien, men der har man vist ikke helt den samme opfattelse af wifi, som vi har herhjemme og da skærmen havde stået og snurret mere end 20 minutter i forsøget på at uploade et billede, så opgav jeg og tænkte at det sgu’ nok var meget sundt med sådan en total blog-detox. I er jo alligevel også out and about, så i stedet har jeg sparet krudtet op, så jeg nu kan gå i gang med fornyet energi. Det har været lækkert faktisk.

Jeg hyler ikke over vejret, men jeg synes det er ærgerligt at min ellers så fine brune farve fra Bulgarien ikke kan blive vedligeholdt 😀 Måske man skulle overveje lidt self-tanner hen ad vejen eller også bare kaste sig ud i de spæde stråler, som vejrfolket trods alt lover i næste uge. Jeg skal godt nok starte arbejde på arbejde (og derfor ikke specielt meget modeuge til mig desværre … I må følge med hos nogle andre denne gang – egentlig er det vist også mest mig der synes det er spændende lige nu ikke? Det er jo først varer I ser i butikkerne om et halvt års tid), men jeg håber at kunne tage nogle arbejdstimer med hjem, så jeg ikke behøver at sidde på kontoret fra 8-16.

Outfittet har I faktisk allerede set, hvis I følger med på Instagram (@malsen), men blusen skal simpelthen have et par ord med på vejen. Den er jo så über-fin altså. Hapsede den to dage før afgang til Bulgarien i H&M i Field’s – den er fra Trend – og var faktisk spændt på, om den overhovedet ville være fin på. Prøvede den ikke, da tiden var knap og smed den bare i kufferten. Så meget win-køb. Den er smuk på og noget så behagelig. Jeg har set rundt om i blogland at nogle andre som har købt den synes den er stor i str. men det synes jeg ikke – min er en 40 og det er det jeg er. Den skal jo være løs og oversize i snittet. Måske er det også min lange krop og arme, som fylder den rigtigt ud ha ha 🙂 Nå, men hvis man er petite (32, 34, 36) eller bare gerne vil bogmærke den, hvis nu der skulle komme en retur, så fås den her. Denim-shortsene er disse – meget stretchy og vildt ferie-lækre. Clutch og halskæde fra Louis Vuitton, Solbriller fra Ray-Ban.

Glæder mig til at blogge for jer igen – håber at I har haft det godt? Fortæl fortæl 🙂

10 Comments

%d bloggers like this: