Shopping og Inspiration

Ny lækker skolinje lanceres fra Ca’Shott til efteråret

Først, tusind tak for alle jeres dejlige lykønskninger og søde ord på indlægget om mit nye job. Jeg er så taknemmelig. Både for at have været så priviligeret at have det gode job jeg forlod, men også for det nye, som jeg tror er lige præcis det, jeg har gået og drømt om. De første par dage har i hvert fald, trods total sønderbombning med informationer ha ha, været så gode! Bedre end jeg havde turdet håbe på. Selvfølgelig, er jeg lidt mere fokuseret på offline-livet lige nu end online-livet, men det er ganske naturligt. Jeg har masser af dejlige indlæg i hovedet og når et nyt hverdagssystem kører, så bliver der igen også bedre plads til mine blogs.

CS#15 Cashott

En nyhed bliver jeg dog nødt til at dele med jer med det samme, selv om den faktisk først er aktuel om nogle måneder. Yndlings-Ca’shott ( se bare, hvor mange gange jeg i virkeligheden har skrevet om dem her) har nemlig en ny underlinje i ærmet, som bliver lanceret med AW15. Kun sorte styles … lidt mere feminine men alligevel med den signaturråhed, som er det der tiltaler mig så meget ved Ca’shott. Det samt det faktum, at man kan gå solen sort i deres modeller, udgør faktisk stjernestatus hos mig. Jeg er færdig med ubehageligt fodtøj, hvor pænt det end kan være.
CS#15 kommer den nye underlinje til at hedde og vil kun blive forhandlet udvalgte steder. Bl.a. i Magasin, Zjoos og Salling. Online ved jeg endnu ikke, men lover at vise mange flere styles, når støvler igen bliver aktuelle. Ind til da, så er disse loafers skrevet på min ønskeliste. I begge prægninger. De er SÅ fede, synes jeg og jeg mangler et par sorte flade gode pæne lækre sko til hverdag 😛
899.- kommer de til koste – så fik vi også lige det med.

Læs også:  Små ting til et sommeroutfit

Nu vil jeg smutte over på sofaen med iPade’en. Jeg synes jeg fortjener et afsnit af Gossip Girl….. har først opdaget, hvor fuldstændig fantastisk fin den er den serie. På Flixen, selvfølgelig. Loving the Netflix 😀 Med i sofahandlen følger det obligatoriske glas Pepsi Max og en håndfuld nødder/ rosiner. Ah.

One Comment