In a pink state of mind

En veloverstået 3-års fødselsdag ad flere omgange, de første par uger som ren nybegynder på nyt job er afviklet, alt for lidt løbetræning, for lidt søvn, et 12 km. ladywalk i silende regn på Amager, for dårlige madvaner, hurtige kalorier (thank god for de der Nutrilett-barer – dem er jeg blevet stor fan af), deadlines, oprydning, rengøring og et nem-id der driller er sådan ret beset indholdet af den sidste uges tid eller halvanden i mit liv 🙂 Jeg klager ikke, men har, indrømmet, indimellem ønsket mig at døgnet havde flere timer eller at jeg snart kan lære at man ikke kan presse to ekstra timer ind i døgnet, hvor gerne man end vil. Lidt presset har jeg faktisk været, så jeg har valgt bloggen lidt fra. Forsøgt ikke at have dårlig samvittighed for jeg skriver for det første ikke godt nok, når jeg er presset og for det andet, så udebliver inspirationen simpelthen.
Om lidt starter Black Swan også udsalg, så der skal altså også findes energi og rum til at lukke sæsonen med et brag, meeeeen jeg kan mærke at jeg er ved at være klar! 😀  Mere om det i næste indlæg.

pink balenciaga LV

Faktisk, er jeg sikker på, at de fleste af jer kender følelsen af den pakkede kalender, som tager lidt overhånd og frem for at få noget fra hånden, så overspringshandler man, så man ender ud med at have krydset meget få ting af på sin to do-liste, right? 🙂

Alting blev jo bare så meget sat i perspektiv, da jeg hørte en eller anden meteorolog kloge sig i radioen om, hvordan sommeren har tænkt sig at feste i Danmark. Hmm…. sgu’ en tam fest og jeg håber ved Gud ikke, at det holder stik, for sommer i DK kan være det mest fantastiske men med udsigt til regn, rusk, LUKKEDE sko og lange bukser, så må jeg indrømme, at vores ferie til Bulgarien kommer på det helt rigtige tidspunkt. Håber så bare at de bulgarske meteorologer er lidt mere positive end deres danske kolleger. Vi krydser fingre.
Jeg har dog tænkt mig at krydre tilværelsen mere med lyserødt. Det hjælper altid. Jeg elsker jo lyserød og derfor skal jeg huske mine lyserøde ting mere. Min Balenciaga har desværre slet ikke været luftet nok – sidste gang var her … mon det var et godt købt….. hmm….

Hav nu en dejlig dag <3

This entry was posted in Bags, Louis Vuitton and tagged , , , . Bookmark the permalink.

One Response to In a pink state of mind

  1. Bolize says:

    Ja, dårlig samvittighed skal du bestemt IKKE have 🙂 … Der skal jo være plads til det hele og det kan man nu engang ikke altid få til at gå op i en højere enhed – sådan er det og det skal det vel også være?
    🙂

Comments are closed.