Inspiration til søde julekager – Rudolf Cupcakes

Rudolf cupcakes

I sidste uge var jeg en tur forbi Kudibal i anledning af et virkelig virkelig spændende projekt, som jeg skal være en del af og som I kommer til at høre meget mere om lige så snart jeg kan (læs: må) fortælle om det. Er virkelig ikke særlig god til sådanne hemmeligheder, så ih hvor jeg glæder mig til jeg kan dele med jer 🙂

Der blev serveret lækkert juleknas – deriblandt de sødeste gulerods cupcakes pyntet som Rudolf. Jeg har i den grad tænkt mig at gøre den bager kunsten efter, for min familie (og min søn ikke mindst) ville elske at få disse cutiepies serveret juleaften i stedet for de obligatoriske nødder.

Når jeg laver gulerodscupcakes er det ofte denne opskrift jeg bruger – det er ikke uden grund at forfatteren kalder dem for “de bedste”, for det er de! Sindssygt gode, bløde og svampede og med den helt rigtige mængde valnødder og kanel i. Frostingen er også lige  i skabet, så kan kun anbefale at prøve den af til disse kager med Rudolf udtryk.
De små gevirer kan man jo lave dagen i forvejen ved at smelte lidt chokolade og så lave de små “grene” på bagepapir, sætte i køleskabet og så er de lige til at sætte på, når frostingen er kommet på toppen af kagen. De røde næser ville jeg bare lave af små marcipankugler med rød frugtfarve. Smilene og øjnene er ret nemme at lave også. Kender I de der små engangssprøjter man kan få på apoteket (til at fodre dyr og give babyer medicin med)? De er tilpas “brede” i mundingen til at kunne suge flydende chokolade op og så er det nemt at styre sprøjten som en blyant der tegner med varm chokolade. Også et godt tip, hvis man skal skrive med chokolade en dag. Så skriver man bare på bagepapir og lader chokoladen stivne i køleskabet 😉

Bon appetit! 🙂

This entry was posted in food og recipes and tagged , , , , , . Bookmark the permalink.

3 Responses to Inspiration til søde julekager – Rudolf Cupcakes

  1. Hvor er de bare søde 🙂
    Uhhh det lyder spændende – håber du snart kan fortælle mere.
    /Camilla

  2. Sascha says:

    Jeg så godt de fine rensdyrkager, da du viste dem på IG. Jeg er overhovedet ikke en bager, så jeg må savle over dine istedet 😀

    Jeg glæder mig til at høre mere om dit projekt

  3. Marie-Louise Posgaard Larsen says:

    De er simpelthen SÅ cute. 😀

Comments are closed.