Shopping og Inspiration

Zodiac by Pandora Essence

pandora zodiac essence

Nøj, hvor det lakker mod enden på arbejdet nu … man kan mærke det helt ud i hver fiber i kroppen. Det er skønt og jeg glæder mig til at sende min klasse på en velfortjent sommerferie – de er så søde.
I aften er det dimission for 9. årgang og det bliver godt at se dem en sidste gang i skolesammenhænge og ønske dem held og lykke videre frem. Ser altid frem til talerne; er en sucker for gode taler og er sikker på, at der igen i år er nogle kreative fine af slagsen. Vi er vel lærere 🙂

På min arm sidder en smuk tynd armlænke, som jeg har lånt af Pandora. Det er en kuglearmlænke, som er en del af det nye indenfor Essence kollektionen … I ved, den med de mange forskellige kerneord, som blev lanceret for ikke så forfærdelig længe siden? Jeg skrev om den her. På lænken sidder kun en enkelt kugle, nemlig mit stjernetegn, som er Vædderen. Synes de oprindelige stjernebilleder er så fine og Vædderen især. Heldigt for mig, nu det også er det jeg er 🙂 Egentlig fik jeg bare armlænken tilsendt, så jeg selv kunne tage billeder, men må altså teste om den også holder til fine lejligheder som dimissionen i aften, ha ha … Den matcher nemlig samtidig også så godt med mit Line & Jo armbånd og mit andet Essence-armbånd med grå snor, så sammen er de perfekte.

Det at Pandora lancere Zodiac som et led af Essence-linjen, giver rigtig god mening. Det er jo “ind til kernen”, “ind til benet” af personligheden og selv om de fine kerneord siger rigtig meget, så er det fint at kunne kombinere med sit stjernetegn, som også siger meget om personligheden, også. Man kan sagtens udvide armbåndet med de eksisterende kerneord eller tilføje endnu flere stjernetegn for fx ens børn osv.
Kuglerne bliver i øvrigt siddende der hvor man sætter dem. På de andre “almindelige” armbånd glider de med rundt, men der er en tynd gummibelægning inde i disse led, som altså sætter dem fast til kæden – det er et klart plus, for så kan man også være kreativ på flere måder med placering.

Læs også:  Forbrugsbevidsthed: Sådan gik september og et par tricks til starte en god proces

I kan se alle stjernetegnene på billedet herunder og ellers er der mere info at få her.

PANDORA_ESSENCE_HS14_SPS_031

2 Comments