Hjem og bolig,  Ønskelisten,  Shopping og Inspiration,  Skønhed

Mint & Black, for me & my home

Mint tiltaler mig mere og mere. Får pludselig lyst til at pifte lidt mere op herhjemme med netop mint og sådan opstod denne inspirationscollage egentlig 🙂 Når jeg kigger rundt i min stue, så er mint faktisk allerede repræsenteret en del – specielt i mine malerier og i køkkenet, hvor der gemmer sig lidt Le Creuset ting i netop den farve. Kunne nu også godt tænke mig selv at have lidt mint i garderoben og allerhelst på fødderne. Eller en lækker strik.
Gyngestolen fra Eames er jo nok lidt vel rigelig at bruge økonomi på “at pifte op med”, men gad virkelig godt eje sådan en … er ret sikker på, at jeg ville sidde i den ofte, så måske slet ikke så tosset et ønske/ investering. Uret, som er fra Kähler, ville være sejt i entreen som også kunne trænge til en ny lille farveklat. De fede glas fra Holmegaard har jeg kigget efter længe, fordi de er så umanerlig smukke! Jeg dækker ofte bord med sort og hvid, så de ville også give et skønt farve-input der. Puderne fra Ferm Living har jeg ønsket mig længe, men aldrig fået købt. Måske nu er nu 🙂
Til mig selv kigger jeg på Acnes fede Star-boots, som jeg allerede har i grå. Dem kunne jeg godt tænke mig i mint også … alternativt et par Converse, som også ville være fede til de mange lune sommerdage. Og så lige toppet af med Pepperminty fra Ciaté og/eller et par små cool ørerstikkere, som fx disse fra Urban Outfitters.

Er mint noget for jer mon? 🙂

Læs også:  Louis Vuitton rygsæk - når man har ønsket sig noget i 100 år

6 Comments

  • Heidi

    Tidligere havde jeg rigtig svært ved mint, men den vinder mere og mere her også, selvom jeg rent faktisk ikke ejer noget i den farve–Uret er fedt, og stolen er også rigtig fin og og og ……..

    • malsen

      Det kender jeg godt … nogle gang skal man vænne sig til nye farver over en lang periode 🙂

  • Lene B

    Skøn farve, og Kahler uret vil jeg også gerne have til mit køkken, har et lille
    fint gammelt skab, hvor det vil matche godt. Skøn farve. Drømmer også om en eames stol, bare i
    råhvid med træbenene. De er så smukke, og man sidder så godt i dem, men så har jeg jo brug for mindst 6 stk. HOST HOST 😉

    Go’ mandag Malsen,
    smil Lene .0))

  • Ann

    Fint indlæg – god inspiration..
    Jeg elsker mint især om sommeren…. Måske sofaen/stuen skal sommerstyles med lidt mint…