Mandagsønsker

Selv om man næsten kan sige, at jeg lidt tog forskud på ønsker i går, så har dette outfit alligevel lidt tegnet sig i mit hoved som et virkelig hyggeligt, comfy og cool mandagsoutfit. Mandage er tit lidt guflede. Man har haft weekend (nogen har ovenikøbet haft ferie …. skønt) og vækkeurets kimen virker bare altid en lille smule mere irriterende og insisterende om mandagen. I hvert fald for mit vedkommende 🙂
Jeg har bestemt mig for, at jeg må have lidt mere hvidt ind i garderoben og gerne i form af fine prints, hvor den primære flade er hvid, som på det skønne tørklæde fra Stine Goya. (6) Faldt for hårdt for sweatshirten med kamelbroderi, men fik den ikke købt. Den er med i denne kollektion også, men nu er jeg egentlig lidt mere vild med tørklædet. Bukserne, som kunne være mulige BFF-bukser er fra inWear (4), som har gjort det prikkede print rigtig fint og feminint …. og ikke for systematisk. Det ligner mest af alt snevejr på benene, synes jeg. Rigtig fine tilsat sneakers med lidt struktur (5) – disse er fra Stylesnob, hvis fodtøj jeg faktisk har været glad for tidligere. De holder godt. Jeg ville kombinere bukserne med en lidt asymmetrisk top, som den fine Dallas-top fra Black Swan (3) (fås gennem mig bl.a.), som nemlig også består af forskellige materialer (svært at se på billedet, men bagstykket er finere tyndere stof end fronten) og så har den lidt draperinger ved sidesømmen nederst, så den sætter sig ind til hoften og så lige toppe det hele af med den mest cool læderjakke, som jeg så live den anden dag – den er fra Saint Tropez (2) og er lidt Rick Owens inspireret … den måtte hellere end gerne flytte ind. Fy for pokker, den er laber! Og god pris faktisk 😉
På makeupsiden ville jeg bløde det sorte udtryk lidt op med en trend-pastel som lyserød. Essies nye Romper Room (1) fra spring 14 kollektionen er den helt rigtige lyserøde, som også vil matche min kommende sommertaske fra LV, som jeg håber at nå at spare helt op til. Chanels lipgloss Levres Scintillantes er min foretrukne og har allerede et hav af farver. Denne hedder Glaze (7) og er bare en fin glasering af læberne med et svagt lyserødt skær, som fremhæver læbernes naturlige farve. Håret i en høj hestehale og så afsted 😀
Hvad drømmer I om at have på denne mandag?

This entry was posted in Inspiration, wishlist and tagged , , , , , , , , , . Bookmark the permalink.

12 Responses to Mandagsønsker

  1. Org nogle lækre ting du har fundet her 🙂 jeg kunne godt hoppe i det hele! Og den der læderjakke er da for skøn!!
    /Camilla

  2. Sascha says:

    Lækre ting alt sammen!
    Jeg håber at du har fået det bedre i foden?

    • malsen says:

      Tak 🙂
      Ja tak, det går lidt bedre … benet er stadig hævet men jeg kan da i det mindste gå nu. Sådan da 😀

  3. Guapizimo says:

    Cool sneakers, jeg tror på at de er gode at have på, jeg er i hvert fald stor fan af de ballerinaer de laver!

    • malsen says:

      Ja, det ved jeg du er 🙂 Jeg er selv ret glad for de 2-3 par jeg har/ har haft så det kunne godt være et godt bud også 🙂

  4. Karen says:

    Aj, for filan da, Marlene – den læderjakke der! Maaaaams, hvilken lækkerguf!
    Jeg kunne jo stort set hoppe i det hele, bortset fra joggebasserne. Jeg tror simpelthen ikke, mine lår kan være i sådan nogle, haha.

    God bedring med poten, forresten.

    KH

    • malsen says:

      Den er SÅ laber, Karen! Jeg siger dig …. den er alt for blød og lækker og elsker at den kan bruges som jakke indenfor nu hvor det er køligere, fordi den har så mange muligheder.
      Tak 🙂 Det er avs. Men det er bedre. KH

  5. Karina says:

    Det er godt nok nogle ret lækre ting du har fundet 🙂

  6. Flot collage – Både layout- og stilmæssigt 🙂
    Og så er de bukser jo helt fantastiske!

  7. Lene B says:

    cool sæt Malsen, og ja, helt sikkert fed skindjakke. :0)) den må du da bare eje, også overrasket over prisen.

    har en MDK skindjakke som skal hjem til mig og bo, den er helt klart også fantastisk, og tidløs. Skønt at kunne finde nogle gode ting til garderoben som man kan have i mange år, og mixe på mange måder.

    god dag. :0))
    smil Lene B.
    Århus.

Comments are closed.