Ønskelisten,  Shopping og Inspiration

Wishlist: Down Coat // Ilse Jacobsen

Ilse jacobsen down coat
Jeg har det med Ilse Jacobsen til kvinder, som jeg har det med Reima til børn: Man går bare aldrig galt i byen ift overtøj! Det er mange år siden, at jeg har ejet en “rigtig” vinterjakke – har mest bare brugt min all-weather fra Ilse og så taget en tyk cardi på under. Det har fungeret ok, men jeg kunne virkelig godt tænke mig, at eje sådan en rigtig dun-fætter. Lidt lang og med hætte. Selvsamme Ilse har et virkelig godt bud på lige netop sådan en og så kan den fås i andet end sort. Sort er selvfølgelig meget meget fristende og det ender det nok også med at blive, men den vintergrønne er altså virkelig lækker også. Der er tre andre farver også, men de bliver alligevel lidt for farvede til mig. Jeg synes også prisen er rimelig og jeg ved jo at Ilse Jacobsen holder i laaang tid, så på den måde måske en ok investering. Efterårskollektionen har generelt rigtig mange fine bud på overtøj i forskellige tykkelser, materialer og farver (se evt. mere her) og havde jeg et pengetræ i haven, havde jeg nok hamstret mindst tre! Bl.a. også den jeg viste jer her.  Men men men, det er nu den sorte dunjakke her der står øverst på listen, så det er den der skal spares til.

Efterårsferien er skudt i gang for mit vedkommende og gud, det er lækkert! Jeg skal et lille smut til Kbh. senere og så tilbage til Køge for at hygge på café med en virkelig god veninde. Det er seriøst år siden vi sidst har haft en café-date og vi glæder os begge som teens 🙂

Læs også:  Træningsbukser , immunforsvar og at komme julen i forkøbet

4 Comments

  • Lovisen

    Den er også mægtig fin…
    Jeg er lige gået fra bil til cykel, og det stiller helt andre krav til overtøjet. Og meget bliver bare for varmt, når det på vej til job går opad hele vejen. Måske jeg skulle kigge om hende Ilse har noget der kan bruges..
    God ferie 🙂

  • Trine Lykke

    Det ser virkelig lækker ud, og som du skriver er prisen i orden, specielt hvis man sammenligner med andre mærker. Jeg har selv købt en dejlig varm parka i år, for er træt af at skulle trække i alt for mange lag når det virkelig er koldt. Desuden synes jeg det er en nødvendighed med små børn, så man kan gå lange ture og nyde naturen.

  • Bolize

    Lækker sag … men har det bare sådan med alle de “kanaler” at jeg er bange for at komme til at ligne Michelin-manden 🙂 Men ingen tvivl om, at den både er varm og let at have på.