Rejser og ture,  Shopping og Inspiration

New in: Wild Heart

wild heart gina tricot
Efterårsferie er en fandens god ting! Jeg hygger mig i hvert fald bravt 🙂 I går brugte jeg stort set hele dagen i København – først med besøg hos frisøren og siden nogle spændende møder, som bl.a. handlede lidt om jer og noget som nogen pønser på i anledning af december måned. He He …. I kan GODT begynde at glæde jer!
I dag har jeg, som en totalt modpol, været i BonBon-land og i Næstved Storcenter, hvor jeg investerede i den allerstørste Cafe Latte der overhovedet kan fås – på Starbucks, for sådan en er nemlig flyttet ind dér. Jeg overvejer nu seriøst at flytte tilbage til go’ gamle “Næver”. Udelukkende af den årsag. Men men men, har også udøvet den fineste disciplin der findes: Shopping. Ikke fordi jeg har kastet store summer afsted, men har købt nogle gode highstreetsager, som bliver så fine i garderoben. Blandt andet kunne jeg ikke stå for denne sweatshirt-kjole med metallic broderi og seje lynlåse nederst. Fandt den i Gina Tricot og måtte hoste op med den uhyrlige sum af 299,-
Købte også en virkelig fin jakke i H&M, samt en sweatshirt med panterdetalje foran. Derudover en lang cardigan og en t-shirt i Vero Moda. Haps. Skal selvfølgelig have vist jer håret også – men i dag var ingen god hårfotodag (BonBon-land, blæst osv.) og er ikke sikker på, at dem jeg tog i går er specielt gode. Kigger dem lige igennem og ellers må jeg tage nogle friske i morgen 🙂 Jeg lagde dog et op på Insta, som I kan se lige her.

Wild heart gina tricot

Læs også:  Forbrugsbevidsthed: Sådan gik september og et par tricks til starte en god proces

One Comment

  • Bolize

    Tak for i går ♥ – Ja, det var sandelig gode ting du fik købt og Bon Bon land var da rigtig hyggelig med blæksprutter m.v. 😀