Rejser og ture,  Shopping og Inspiration

Edith & Ella

For nogle uger siden var jeg inviteret til det hyggeligste arrangement hos Edith & Ella sammen med en masse andre søde piger for at se nærmere på SS13 – den kolketion, som hænger i butikken lige nu. I dagene efter var der masser af billederne rundt omkring i blogland, så jeg valgte altså lige at strække den lidt med at vise mine favoritter. Det der med ikke at drukne i mængden 😉 Dog viste jeg jer allerede på selve aftenen den smukke zebrajakke, som jeg hev med hjem – kan slet ikke vente til plusgraderne for alvor er på min side, så den kan komme in action! Overvejede den til pressedag i går, men synes alligevel det var lidt køligt.

edith og ella event
Selv om yndlingen egentlig ikke var så svær at udpege, fordi jeg længe har haft beluret den smukke zebra-sag, så var der altså alligevel mange mange andre fine styles i Edith & Ellas fine butik med de mange fine finurlige kringelkroge såsom snoet trappe, repos med smukke skuffer fra dengang butikken var en handskemagers for slet ikke at tale om det umanerlig fine loft, hvor prikken over i’et var de yndige dyrehoveder, som var malet over hver sektion af skuffer for at signalere, hvilket læder der befandt sig i handskeform i hver skuffe. Så pænt. Bygningen er i øvrigt fredet og er derfor et lille stykke bevaret historie. I kombination med Edith & Ellas fine romantiske univers, gav det hele en ny mening – i hvert fald for mig. Besøg butikken, hvis du er i nærheden (lige over for Illums sideindgang, København).

Læs også:  På ønskelisten - fødselsdagsønsker

Af heftige kandidater til Zebra-sagen var især den orange anorak, som koster 1199,- . Den var laber og jeg er virkelig tæt på at nappe den som forårsjakke! Og så kunne jeg vældig godt lide den grønne kjole med de matchende grønne ruskindstiletter. Og sømandsjakken – sikke fine fine knapper den havde. I det hele taget, så var der så mange fine ting og virkelig noget for enhver smag. Jeg tror tit, at Edith & Ella bliver tænkt lidt for meget i “en boks”, hvilket er synd. Der er masser af styles til den mere rå eller street stil også, selv om dna’et selvfølgelig er den überfeminine skikkelse med hang til farver.

På montagen ses også søde Mette i zebrajakken.

4 Comments