Louis Lørdag,  Louis Vuitton,  Luksusliv og drømme,  Ønskelisten,  Shopping og Inspiration

Louis Lørdag 6/2013: Louis Vuitton AW13 …Voulez vous coucher

Årh, jeg har glædet mig til dette indlæg – her kommer mine ord om LV’s show under Paris fashion week.
For et par dage siden beviste Marc Jacobs endnu gang at han er eliten. Eliten af kunstnere, som gang på gang tør at tage kollektionerne ud på kanten af, hvad de småborgerlige dyder tillader. Han strækker den dertil, men ikke længere og vi er efterladt åndeløse og betagede over hans evne til at finde den hårfine grænse, som kaldes “perfection”.
AW13 showet tog form i en hotelkulisse, hvor modeller i forskellige tempi, åbnede de 50 døre som var placeret om rondellen, hvor publikum sad. Det var totalteater og folk var underholdt at dømme efter klapsalverne efterfølgende.

Louis Vuitton AW13Alle billeder fra Style.com

Det var et kontrasternes show med stærke referencer til 50’erne og et sarkastisk prik i siden på vor tids trang til at ville belure alting og udstille os. De feminine underkjoler, pyjamasser og undertøj i silke blev båret af modeller med plateuasandaler og store uldne frakker med herresnit. Sexet men alligevel sødt. Frakkerne var nærmest dyppet i glimmer eller pels, for nederste stykke bar en eller anden form for udsmykning. Lange smukke kjoler med slanke silhouetter og sensuelle åbne rygge var krydret med små clutches i gedigne materialer, som fx vokset croco eller eller groft skind. Showet var nærmest inddelt i 3 faser …. fra morgen over middag til aften. Eller sådan føltes det. De smukke aftenkjoler og smukke sæt var til sidst i showet og rundede dagen på hotellet af. Marc Jacobs himself troppede op og gik runde i sin pyjamas. Ydmyg, som altid og med anerkendende nik ud til de klappende tilskuere. En gammel hest i manegen, som dog alligevel formår at vise os nye tricks. Grunge, halvtredserne og et hint af boudoir i form af store puffede pels-speedyer der lignede puder eller pudderkvaste, er de ord jeg bedst kan hæfte på uden at generalisere for groft. Jeg elskede det. Stemningen. De smukke kjoler. Glimmer. Mit hjerte stoppede helt og aldeles ved synet af den sorte Speedy i slangeskind. Farvel til alle favoritter, for here comes the boss! OH.MY.GOD. (indsæt hjerte og bristelyde og tankespind i forhold til, hvordan f***** man får råd til at anskaffe sig herligheden, for har da aldrig set noget så fint).

Læs også:  Sporty er cosy

Er I enige i den Speedy der…eller hva’?! 🙂

Se eller gense hele showet her:

17 Comments

  • Cecilie

    Haha, jeg havde det på helt samme måde som dig: Speedy i Python må være noget nær perfektion – men okay, jeg er også en sucker for pythontasker! Men wow, syntes formentligt det er en af LVS bedste tøj-kollektioner til dato *indsæt selv savlende smiley*

    • Malsen

      Ja, jeg er enig. Det er en af de allerbedste til dato 🙂
      Speedy i python….alene bare at sige det….årh. Suk. Jeg vil vinde i lotto…

      • Cecilie

        Ja, gad vide hvad den kommer til at ligge i, rent prismæssigt?? Tænke tænke… Og så må jeg også indrømme, at jeg finder “snebolden” bedårende. Total upraktisk, men bedårende 😀

  • Sascha

    Helt enig i python Speedy, omend den må forventes at ende i et pris leje jeg aldrig i mit liv, kunne finde på at give for en taske.

  • Birthe

    utrolig lækkert show, om det smukke tøj kan bruges i esbjerg og omegn ved jeg ikke.
    Pyton speedyen var skøn, men der var mange andre fine tasker, tror jeg, men sikkert vildt dyre.
    Rammen var super flot, men måske mindre eventyrlig denne gang?

    • Malsen

      …..synes showet signalerer en vis form for løssluppenhed, men samtidig inderlighed, som gør at MJ/LV bringer os tæt på hinanden. Måske overfortolket, men det var min oprigtige følelse, da jeg havde set showet 🙂

  • Bolize

    Det er godt nok “saftigt”!! – Python-tasken er for vild!!! wow ♥ – den ville jeg gerne eje …

  • Guapizimo

    Virkelig skøn AW kollektion (dem har jeg det nu også oftest bedst med) og sikke en fantastisk Speedy, den er da noget nær det ultimative!