Louis Lørdag,  Louis Vuitton,  Luksusliv og drømme,  Shopping og Inspiration,  Skriblerier

Louis Lørdag 4/2013 #37: The Speedy Inclusion Keyrings // Personal Collection

inclusion speedy keyring
I dag skal I introduceres for verdens fineste nøglering. Den er så fin, at man næsten ikke tør at bruge den – The Speedy Keyring. Nøgleringen er primært lavet til, at man kan udsmykke sin taske, som man jo kan gøre på rigtig mange måder. Skrev faktisk et helt indlæg, som handlede om lige præcis det – genlæs det her evt.
Nøgleringene var en del af Inclusion-linjen, men de laves desværre ikke mere, hvilket jeg synes er så ærgerligt, for de var seriøst nogle af de smukkeste nøgleringe, som LV nogensinde har lavet. Man kan stadig være heldig en gang imellem på ebay eller trendsales, men i takt med at årene går, så er standen på dem også dalende.
Jeg har disse tre (+en fjerde i sølv/grå) i min samling og de pynter indimellem på nogle af mine helt ensfarvede tasker, hvor de tilfører lidt glamour og farve. Tit kombinerer jeg så med at have et armbånd på i samme farve, så der er lidt matchy-matchy i outfittet. Måske lyder det lidt åndsvagt – og I må også gerne grine – men jeg kan godt lide at fotografere mine accessories. Synes de er små stykker kunst i sig selv og på et tidspunkt, kunne jeg godt tænke mig at have en væg, hvor nogle af de billeder jeg har taget igennem tiden kom op at hænge. Ikke sådan i store formater, men måske 20×30 og så flere samlet. En LV-æresvæg haha 😀

Læs også:  Mistrivsel. Om at træffe den tunge beslutning om skoleskift og om hjerteenergi som er på vej tilbage

12 Comments