Shopping og Inspiration,  Skønhed

8 x skønhedsfavoritter med på turen

Når jeg pakker, så har jeg en tendens til at tage aaalt for meget skønhedsgejl med, så denne gang besluttede jeg mig for kun at tage tidens favoritter med, da jeg alligevel sikkert kun ville komme til at bruge dem og ikke alt det ekstra.
En del af produkterne har jeg faktisk fået i forbindelse med bloggen og det er da super herligt, når det på den måde kan ende med at blive favoritter – ikke sikkert jeg ellers ville have opdaget dem jo. Kort beskrivelse under billedet af de enkelte ting:

Fra venstre mod højre.

  1. Garnier Ultralift, som er blanding mellem en natcreme og en serum. Indholdet er formet som en spiral, hvor begge produkter blandes sammen, når de pumpes ud. Jeg har savnet en god natcreme, som jeg følte virkede og som jeg rent faktisk kunne mærke om morgenen. Brugte i lang tid en fra Lancôme, men måtte erkende at økonomien ikke var til at forny den hele tiden, da den ikke var særlig drøj i brug og kostede en formue. Fås her.
  2. Ole Henriksen – Express the Truth mini size. Denne dagcreme er helt vidunderlig, virker i dybden og giver en skøn glød, samtidig med den virker mild på min hud. (jeg har aldrig oplevet at Ole H.’s produkter er kradse, som jeg ved nogle siger). Fås her.
  3. Parfume Lolita Lempicka – mild lavendelduft…mmmmm
  4. Toni & Guy – Curl defining Oil. En hårolie, som definerer krøller og modvirker frizz. Den gør lige præcis de to ting, dufter mildt og bruges i håndklædetørt hår inden styling. Jeg bruger den også i tørt hår for lige at opfriske glans og form på mine krøller. Fås senere hos Matas her.
  5. Garnier BB cream…den der 5-i-en dagcreme, som skulle være lidt af et mirakel. Det ved jeg nu ikke om den er, men den giver fugt, glød, lidt farve og udjævner huden, så den ser meget mere ensartet og fin ud på overfladen. Er super glad for den og bruger den hver dag og slipper for decideret foundation. Fås her.
  6. Travalo parfumepumpe. Orker ikke at slæbe flere store parfumeflakoner med, så bruger de her små pumpebeholdere fra Travalo. Min lyserøde her har jeg altid Flowerbomb fra Victor og Rolf i. Super lige at have i håndtasken også…fylder absolut ingenting. Se mere her.
  7. Clarins lipgloss med medium shine og semi-transparent farve. Giver lige nøjagtig det der lyserøde skær på læberne, som gør at det ser naturligt og pænt ud. Har den på her.
  8. Wella Velvet amplifier – bruges i fugtigt hår inden styling eller til at forme/ antifrizze tørt hår. Jeg æælsker den og bruger den stort set dagligt. Håret får virkelig en fløjlsblød feeling og så dufter den så lækkert. Skrev også om den her. Kan købes her.
Læs også:  Forårsfodtøj

Hvad med jer – hvilke favoritter har I pt?

6 Comments

  • Sabina

    Uhh jeg er ikke god til at prøve nye produkter, køber altid det jeg plejer at bruge og haaaader når noget af det udgår 😀 Og det er min foundation tilfædigvis, så tror jeg skal prøve den bb cream nu hvor du også har den som favorit 🙂 Tak for tippet sweets.

  • Lullumut

    Jeg er også virkelig glad for den olie fra Toni & Guy 🙂 Har også fået den tilsendt, og den er bare rigtig god for mine krøller, perfekt 🙂 Den 1. creme der lyder ret lækker ellers 🙂

  • Guapizimo

    Jeg ved der er nogle gode sager imellem, da jeg selv har prøvet dem 😉

    Jeg har lige fået mig en ny favorit fra Balance Me, som kommer på bloggen i morgen.

  • Karen

    Heat protection fra Franck Provost – ikke synderlig flashy, men den er altså fin, frodi den faktisk også definerer alle mine naturkrøller uden at de sovses ind i alt mulig hejs. Dagcreme skifter som økonomien er til – jeg har ellers forelsket mig voldsomt i Lancomes Genifique, meeeeeen – pt. er det en L’Oreal, noget triple-day-noget og den fungerer, fordi den gør, at min hud ikke føles to numre for lille efter bad.
    Eneste totale must hver dag er min Ren’e Fris mousse til håret, Lancomes Doll Eyes og Burberry Brit-duft.
    Vi er tæt på, at de ikke kan undværes – så hellere gå gå arbejde i sutsko!

    Velkommen hjem, btw!

    KH