Louis Lørdag,  Louis Vuitton,  Luksusliv og drømme

Louis Lørdag #21 – AW12 in the train


Det første billede fra AW12 er blevet frigivet. I husker nok, at det var et ganske spektakulært show, som Marc Jacobs havde bikset sammen – Paris, togstation og live ankommende tog. Da showet var vel overstået skrev jeg:

““Nobody puts Baby in a corner!”
Hvis ikke I er helt bekendte med det film-citat, så stammer det fra Dirty Dancing og rammer i den grad på Marc Jacobs’ AW12 for Louis Vuitton. Bedst som man måske lidt sad og gned sig i skægget og tænkte, at det ville blive liiiidt svært at leve op til cirkuskarruseller og fine pastelprinsesser fra SS12, ja, så smider manden da selvfølgelig et specialbygget damplokomotiv proppet med lækre modellaer i feminine historieemmende detaljerige kreationer i puljen og dermed er der vist dømt “All in” på bedste pokervis. Om nogen overhovedet turde råbe “call” er uvist, men jeg sad personligt bare med et lille saligt smil på læberne og klappede i hænderne over det gigatiske sceneri, som udover at vise den fine efterårskollektion også efterlod plads til at hylde kernen i al Vuitton. Rejsen, som denne gang fremvist i et gigantisk telt udenfor Louvre i Paris. Med stationsur, perron, parisiske perronbelysning, førsteklassesbetjening i form af piccoloer, som bærer de smukke kvinders tasker. Halleluja. Det her er altså ikke kun mode – det er teater! Og det er for lækkert!” Se resten og hele mit indlæg vedr. showet her.

Det er igen Steven Meisel der har tryllet med sit kamera.
Jeg glæder mig helt vildt til at se alle billederne (for det her er da for lækkert), samt finde ud af prisniveauet på taskerne, for der er en enkelt eller to, som jeg har et særdeles godt øje til 😉

Læs også:  Sådan rengør du din Louis Vuitton Monogram Canvas taske så den ligner en million igen

5 Comments