Louis Lørdag,  Louis Vuitton,  Luksusliv og drømme

Louis Lørdag #20 – The MCs & the 33 friends

En af de Vuitton-linjer, som har betaget mig en del gennem tiden, er “Multicolore”. Jeg har været on/off på printet. Kigget på billeder, stået med varerne i butikken og har mere end én gang været nødt til at skifte holdning, for MC (=MultiColore) er fascinerende at studere nærmere.


Selve materialet er canvas i stil med alm. monogram og damier, men det fine består i de 33 farver, som kendetegner MC og som alle er silke-screenet på canvas’en. De 33 farver er unikke og på trods af, at MC nok er det mest fakede LV-materiale, så er det gang på gang farverne, som afslører at det er en kopi. Det er stort set umuligt, at ramme de samme toner.
Multicolore blev lanceret som et samarbejde mellem Takashi Murakami & Marc Jacobs i 2003. Murakami, som har været designkompagnon med MJ ved flere lejligheder, udarbejdede dette print af to grunde. Dels trængte LV til en permanent linje, som var frisk(ere) og (mere) ungdommelig, men også for at åbne dørene endnu mere til det asiatiske marked, som på det tidspunkt var klar til at eksplodere i forbrug. MC er til stadighed et af de asiatiske kunders favoritprint og Asien er nu den verdensdel, hvor der handles de fleste Louis Vuitton lædervarer.

Når man står i butikken og skal vælge sit monogram multicolore item så er et godt tip, at få lov at se flere udgaver af den samme varer, hvis butikken har flere styk på lager. MC skæres nemlig ud af større stykker canvas og dermed fremkommer farveforskelle afhængigt af, hvilken side af det store stykke, som man har brugt til den pågældende vare. Personligt, kan jeg bedst lide, når der er overvægt af pasteller, frem for de mere skarpe farver. Af samme årsag, lod jeg faktisk en Speedy stå i forretningen. Den var simpelthen for farverig og desværre var det den sidste, så der var intet alternativ. Nu er Speedy så blevet relanceret i både 35 og 40 cm. så måske skal jeg lægge vejen forbi igen, for at se om jeg er heldigere.
En anden taske, som jeg er ret vild med, er den i nederste venstre hjørne – den hedder Sharleen og fås i to størrelser. En lille bonusinfo er i øvrigt, at alle MC-tasker har pigenavne….med undtagelse af Speedy og Keepall 😉

Læs også:  Opskrift på de bedste cookies, en efterårsferie godt brugt og små drømme

Hvis man nu ikke er den store farveklat i sig selv, så kan MC altså også være en fin måde at tilføre lidt spræl på i form af mindre accesssories. Sko, clutch eller måske et armbånd. Jeg har en lille clutch, som jeg er umanerlig glad for og som nemt pifter en ensfarvet kjole op om sommeren. Lidt liv må der da til indimellem 🙂

Pics

9 Comments

  • Sascha

    Netop fordi det er et af de mest kopierede prints er det ikke rigtig noget for mig. Men det er ærgerligt for jeg synes, at det er ‘sjovt’.
    Købte du nogensinde make up pungen?
    Det er et af de få items jeg kunne finde på at købe, hvis jeg skulle have noget MC. Men jeg ville nok alligevel i sidste ende vælge noget andet 🙂

    • Malsen

      Jeps – jeg købte den hvide kosmetikpung….super sød er den 🙂
      Det afholder slet ikke mig fra at købe fx en taske, at printet er kopi-populært. Jeg ved jo at min taske er the real deal og vil til enhver tid påstå at man kan se forskel 🙂

      • Sascha

        Ja jeg må nok også bare erkende at det ikke er nok min stil til en taske, men make up pungen er sød 🙂

  • Lullumut

    Det har egentlig aldrig været mig. Men det passer da ekstremt godt til denne sommers farvetoner 🙂 Jeg tror, jeg havde en kopitaske i folkeskolen med dette print på hvid baggrund, måske. Jeg havde selvfølgelig ikke købt den, og har også skilt mig af med den senere hen.. Fy 😉 Kunne aldrig finde på at købe China Town tasker i dag!

  • Guapizimo

    Altid spændende at læse dine LV indlæg! Jeg er virkeligt blevet påvirket af at bo i Spanien, for her har der VIRKELIGT været meget MC print! 🙁 Jeg har dog heldigvis endnu ikke set noget af det denne gang hernede, kun det alm. kopi monogram print, hvilket i sig selv også er slemt nok.

  • Heidi

    Hmm, ja MC printet er nok for “vildt” til mig, men skulle jeg kaste mig ud i´en af de viste ting, så ville det blive armbåndet, ballerinaen eller kosmetikpungen.