Shopping og Inspiration

Min Modeuge

Tidligere i dag spurgte en læser, om jeg ikke ville fortælle lidt om mit program under den kommende modeugen. Det vil jeg selvfølgelig gerne og havde da også tænkt at udspecificere lidt, når vi kom lidt tættere på. Men samtidig kan jeg jo også lige få nævnt lidt om, hvad der sådan generelt sker i København, så måske er det fint at indlægget kommer allerede i dag.


Modeugen er fantastisk og jeg elsker den måde København bobler på i de dage. Dagene er mange ting og langt fra kun modeshows. Der er events, særlige tilbud, fashion after dark hvor butikkerne holder længe åbent, fester og meget mere, som man kan gå til. Det er vist lidt et temperamentsspørgsmål, hvad man er mest til og selvfølgelig også hvad man kan nå. Det sidste er nok mit største issue, for jeg kan slet ikke nå alle de ting, som jeg egentlig gerne ville. Jeg prioriterer de shows, som jeg er blevet inviteret til, samt Gallery. Dermed kan jeg ikke deltage i så mange events og showroombesøg.
På Gallery er mange mærker repræsenteret i stande og man kan komme helt tæt på kollektionerne og mærke på kvaliteterne, snakke med sælgerne og tage lidt billeder, få priser, networke og hvad man ellers laver sådan et sted. Gallery kræver dog presseadgang (mener jeg) og den har jeg fået i forbindelse med bloggen.
I princippet er modeugen allerede blevet åbnet i går med det officielle pressemøde og så kører den til og med på lørdag. Man kan se hele programmet her (for shows, events, showrooms, trend shows, fairs), hvor der også updates med nyheder og billeder hen ad vejen. Mange af disse ting kræver invitationer eller at man i forvejen har fået adgang ved at tage kontakt. Jeg ved ikke, hvilke shows der er åbne for alle, men jeg ved, at mange af butikkerne har interne shows, som er åbne for offentligheden. I det hele taget, så er der rigtig mange ting, som man ganske gratis kan opleve og gode tilbud man kan benytte sig af. Hele det offentlige program er tilgængeligt her og ved at klikke på de enkelte ting, kommer der flere detaljer frem.
Jeg er afsted noget af torsdagen og noget af fredagen og har i denne omgang fået adgang til disse shows: Baum und Pfertgarten, Stine Goya, Gestuz, Resteröds, Munthe plus Simonsen og Designers Remix. Nogle er jeg inviteret personligt til og andre er i forbindelse med et backstagepas givet til os af Wella, som igen er en af hovedaktørerne på en del shows. Jeg var også backstage ved sidste modeuge, men denne gang er der lidt større navne på tapetet og det glæder jeg mig vældigt til at opleve. Mine modeugedage bliver tilbragt sammen med skønne Guapizimo – det er dejligt at være to afsted 🙂
Spørg endelig, hvis I har noget på hjerte. Er der nogen af os der ses?

Læs også:  Træningsbukser , immunforsvar og at komme julen i forkøbet

20 Comments

  • Betina, Styled Our Way

    Det lyder som om du får travlt, men på samme tid er det også nogle gode shows du skal til! Ville vildt gerne til Stine Goya. Selv er jeg på pinden torsdag og lørdag. Torsdag skal jeg backstage til Designers Remix og så kan jeg forhåbentligt nå forbi til R/H efterfølgende, omend den offentlige transport ikke helt er gearet til at skulle fra bevæge sig hurtigt mellem de to steder. Overvejer lidt om det kunne være værd at investere i en taxatur 😉 Lørdag skal jeg på showroom besøg hos Zarah Voigt og måske et smut forbi Fashion Flea og L’oreals Powder Room.

    Jeg håber vi støder på hinanden – det kunne være hyggeligt 🙂

  • line

    Gid jeg boede i København. Misundelse her fra Århus! Jeg må nøjes med masser af fede indlæg fra alle jer, der er afsted:-)
    frkforsom

  • Bolize

    Sikke et hæsblæsende – men forhåbentlig dejligt – program …
    Glæder mig til at høre ALT om det 🙂 ♥

    • Malsen

      Jeg har slet ikke nogen forhåbninger med Goya….det er ikke et mærke, som jeg sådan craver helt vildt, men hendes forårskollektion nu her rummer altså et par lækre lækre sager, som jeg overvejer 🙂

  • Guapizimo

    Jeg synes det er cool at modeugen på mange måde er blevet mere åben for offentligheden og det ikke kun er en lukket kreds der kan deltage, nu tænker jeg på alle de ting der foregår ifm. Copenhagen Fashion Festival. Håber vi får hilst på flere andre bloggere i år, sidste år var det hele så nyt at jeg bare var så fokuseret på alt det der skete omkring en.

    • Malsen

      Ja, det synes jeg også er skønt 🙂
      Det kunne være super at se flere….jeg er bare så dårlig til at genkende folk i mængden…der er du meget mere paparazzi! 😀

    • Malsen

      Ja, det var herligt….vi kunne ikke have nået mere. Havde iogså mulighed for Sand og Day, men programmet passede ikke sammen 🙂