Louis Lørdag,  Louis Vuitton,  Luksusliv og drømme

Louis Lørdag #11 – Behind The Scenes SS12 ….smukt, smukt, smuuuuuuukt!

Jeg havde egentlig planlagt noget andet til Louis Lørdag i dag, men så sad jeg og surfede Louis Vuitton videoer på Youtube og opdagede at den nyeste “Behind The Scenes, SS12” var oploadet! Jeg er vild med de små videoer, hvor Marc Jacobs fortæller lidt om, hvad der inspirerede ham og hvordan han forestiller sig, at kollektionen kan fortolkes og bruges. En anden ting er, at der virkelig er en rød tråd imellem runway og kampagne. Tingene hænger sammen og man kan sagtens forestille sig, hvordan modellerne er hoppet af karussellen (som var setting på runway’en) og er gået videre ind i isbaren, kageshoppen eller slikbutikken. Ja, og så elsker jeg farverne i denne kollektion. Og materialerne. Jeg holder stadig fast i, at denne spring/summer-kollektion er blandt de bedste fra LV. Den rammer så bredt. Man kan tage meget eller lidt til sig. Men udtrykkene kan indarbejdes hos rigtig mange kvinder og jeg håber, at der vil være en lille smule mere wonderland drysset udover fashionland over sommeren.
Anyway, se videoen. Jeg kan anbefale, at man lige slår fuld skærm til for at få farverne helt ind med sanserne.

Læs også:  Opskrift på de bedste cookies, en efterårsferie godt brugt og små drømme

16 Comments