Det er jul! 🙂 Jeg har en lille personlig videohilsen, som er ved at oploade, så tjek ind lidt senere mens kartoflerne koger, anden syder og risalamanden afkøler, så vi kan ønske hinanden glædelig jul.
Julen er både en sød og svær tid. Selv om dagene bringer kærlighed, familie og glade stunder for mange, så kan jeg ikke lade være med at tænke på dem, som sidder i svære tider. Uden familie. Uden kærlighed. Og med savn. Savnet efter dem, som måske er i live, men ikke til stede eller dem, som var blandt os tidligere og nu ikke længere.

Når det nu er Louis Lørdag og når jeg har taget den lidt sentimentale skjorte på, så er det på sin plads også at huske på en af dem, som har været med til at flytte LV ind i de fleste fashionistaers hjerte og måske endda en ny tid. Steven Sprouse. Uden hans legendariske leopardprint og pink grafittiskrift, som pryder mangt et tørklæde fra den ene ende af verden til den anden, ville LV ikke være det samme. Hele historien om Steven Sprouse har jeg skrevet en gang før, så det vil jeg ikke gøre igen – læs mere her i stedet. Til gengæld, vil jeg sende en kærlig tanke til ham og takke ham for at have åbne mange flere øjne for Louis Vuittons univers og for at tilføje lidt underground og baggårdsrytmer til et fint fransk forfinet fantastisk firma. Jeg er taknemmelig for at hans print (både leopard og grafitti) har fået lov til at leve i hele 10 år og stadig er lige populært.


Hvis I har en iPhone, så har jeg på et tidspunkt lavet et wallpaper og hvis I vil have det, så klik på billedet her og brug det gerne. Jeg bruger det selv på min egen, selvfølgelig. (se nederste billede).


Husk at kigge forbi lidt senere 🙂

Læs også: