Shopping og Inspiration

Samsonite Cosmolite


Er I begyndt på jeres julegaveønsker? Min liste har været fyldt længe; især med smykker, sko, dullegrej og tøj, som jeg jo slet ikke kan leve uden, men der har sneget sig en ting ind på en af de øverste pladser sammen med en iPad og det er en ordentlig kuffert! Jeg ved snart ikke, hvor mange tasker og kufferter lufthavnene har smadret og tja…måske er det ikke kun dårlig kvalitet, men også den voldsomme “handling”, som de bliver udsat for. Jeg har i hvert fald set, hvordan der tit bliver smidt rundt med vores baggage. Man lukker øjnene og håber på det bedste. Det værste jeg har været udsat for var i Heathrow, hvor min kuffert simpelthen var så smadret at de havde tapet den ind, så jeg slet ikke kunne kende den, da den kom på båndet. Great – så er ferien lissom startet så godt, ikke! 😉
Nå, men jeg har da kigget på forskellige modeller (og helt ærligt, så er kuffertpenge lidt ligesom varme-grimme-vinterstøvler-til-isvinter-penge. Noget der skal købes, men penge jeg hellere ville have brugt på noget mere fashionabelt hihi……). Jeg ville selvfølgelig rigtig rigtig rigtig gerne have en LV-kuffert, men den tør jeg da overhovedet ikke lægge på et baggagebånd, så den ville kun skulle bruges som håndbaggage.
Da vi var på besøg hos StarPR under presseugen, opdagede jeg, at de havde Samsonite i hus og der har også været de der TV-spots med de samme kufferter, som kan holde til virkelig meget. Hos StarPR var der en kuffert, som man kunne prøve at hoppe på og det kunne den altså sagtens holde til. Lidt vildt, faktisk. Så nu er der røget sådan en rød fætter på ønskelisten – synes egentlig også designet er lidt lækkert og kan godt lide, at der er lidt metallic-shimmer i. Den model jeg bedst kan lide hedder Cosmolite og fås i grå, sort, blå, lilla og rød. De fås i 6 størrelser, hvor den dyreste koster 3400,-. Man kan købe dem online her, men ellers fås de i mange forskellige forretninger i landet også.

Læs også:  Årets julebord

14 Comments

  • BB

    Vi rejser altid kun med håndbagage, det sparer tid , og vi er dygtige til at begrænse os. Det værste der kan ske er at man blir nødt til at købe noget tøj på ferien og det er jo herligt.
    Bb

  • Karen

    Fede!
    Men også liiiiidt pricy, syn’s man.
    Gemalen og jeg har hver sin Bon Gout kuffert, hans orange – min pink, for vi var dødtrætte af kufferter, der ligner hinanden og som alle stort set er grå, blå, sorte eller røde…
    Smadrede kufferter kender vi kun for godt – Logan Intl. i Boston slog min gamle ijhel. Rammen indeni var knækket.

    Julegaveønskerne er primært indre – lingerie, nattøj… – men gemalen har sjovt nok bestilt mig et nyt telefonabb. med data i, så årets hedeste ønske – en Samsung Galaxy S – er under træet i år, jubiiiiiii!!!!

    God weekend!
    Kh

    • Malsen

      Mnjaaaa….jo – den er da ikke billig, men den ser ud til at kunne holde, så hvis jeg gjorde det op i kufferter og tasker over årene….ja, så er denne betalt et par gange 🙂
      Kh og god weekend

      FEDT med Galaxy!

  • Stine K.A.

    Jeg var så heldig (altså på held-i-uheld-måden, ikke 😉 ) at få smadret min kuffert ved SAS, og de kvitterede med en spritny kuffert til 1600 kr.. Jamen mange tak (:

  • Lullumut

    Min ønskeliste er klar. Jeg ønsker mig TØJ!!! + lidt løse ting 😉 Min kæreste kom hjem med en Samsonite kuffert fra Las Vegas, og da han fylder år i morgen, ja så får han den af mig – nemt og praktisk 🙂 Den er dog ikke lige så fashionabel som disse 😉 Den gamle kuffert er strandet i USA 😉

  • Guapizimo

    Jeg rejser normalt ikke voldsomt meget, men gad godt at eje en kuffert der kan holde til alt og er nem at genkende på bagagebåndet, lige pt. priser jeg mig lykkelig over julegavebånd 😀