Sikke et bandit-firma, LV er! Sådan at introducere nye farver på de velkendte leopardtørklæder uden at varsle det mindst et år i forvejen, så man kan spare op. Tsk. Meeen jeg kender efterhånden godt Vuitton-taktikken, så jeg har faktisk sparet op i tusindbenet (det er min sparegris….som bliver fodret med primært 5’ere og ti’ere) – ha! Så om ikke så længe er det tusindbens-slagtetid. Det er utroligt, hvad der kan være i sådan en fætter; sidst var der lige knap 2500.
Nå! men det var de der nye farver jeg kom fra. Den klassiske brune er jo standard og kan stadig købes og nu altså også to nye varianter – Camel og Fuchsia. Jeg er ret vild med dem begge, nok mest det lyse Camel, og glæder mig meget til at se dem rigtigt. De burde først kunne købes d. 15. juli, men nu har jeg så lige hørt på jungletrommerne at de kunne købes fra i går – godt nok ikke i DK, men reglerne plejer at være de samme for Nordeuropa. I USA kan de i hvert fald købes på webshoppen, så mon ikke.
De nye farver ser sådan her ud:

(source)

Læs også: