Det er skønt at have tidligt fri fra arbejde en gang imellem – jeg har været så heldig at kunne smutte tidligere to dage i træk og det føles næsten som ferie, selv om der stadig er nogle ting jeg skal sidde og ordne herhjemme. Heldigvis, kan jeg da sidde ude og arbejde for regnen kommer første senere og solen er ikke knivskarp her hvor jeg er; men det er varmt og lækkert.
I morges havde jeg lyst til fletninger og selv om det faktisk ofte er noget jeg har, så har jeg egentlig sjældent haft det på outfitbilleder – den anden dag blev jeg  mindet om, at det var længe siden at jeg havde flettet en “side-fletning”, da Christina havde et fint indlæg med lige præcis den type fletning. Maegan, som hun henviser til, laver den lidt strammere og mere “pæn”/ tight end jeg synes passer til hverdag, så jeg løsner en del, når jeg er færdig med at flette – kan godt lide, at det ser lidt tilfældigt ud. Det er så nemt og tager praktisk talt kun 5 minutter, hvis man har øvet sig et par gange. (Frisuren egner sig faktisk også til extensions, hvis man ikke har så langt hår. Man skal bare bruge de der totter man kan klipse på….har lavet det på en veninde engang og det blev helt ok.)
Frisuren passer godt til det mere casual og lidt boho-agtige, så jeg giver den (endnu en gang) gas i maxikjole og blandet sølv/guld accessories. De fine blad-øreringe er en gave fra Evita Peroni og jeg er glad for dem – de er så godt udført. Synes faktisk at billederne er blevet ret okay i dag – da jeg gik ud i haven kom der pludselig sådan et fint lys, så tak for det, kære vejrgud….eller måske er vejrguden rejst på ferie og det er outfitguden der vikarierer…anyway, der var en eller anden, som vidste hvad jeg havde brug for lige dér. Jeg har kun lagt en lille smule blur i baggrunden ellers har naturen stået for resten…nice 🙂


I had a really good light in the garden a little while ago and hurried to snap some pics – had a side braid today, which I really like to combine with som boho-items and metallics. The ear leaves are gifted by Evita Peroni.

Husk også konkurrencen, ikke 🙂 Der bliver skrevet så mange pæne ord – tusind tak for dem. Bliver så glad 🙂

Læs også: