Shopping og Inspiration,  Skriblerier

Answers #3 – om blogging

I forbindelse med spørgerunden, var der spørgsmål både på indlægget og på mail omkring, hvorfor jeg begyndte at blogge, hvordan jeg har det med at være en form for “offentlig” og genkendelig person og hvor jeg vil hen med bloggen i fremtiden. Rigtig gode spørgsmål, som aldrig bliver outdatet. Jeg indsætter lige lidt billeder undervejs, som er eksperimenter fra i dag med Nikon-banditten (jeg elsker det!!!) – så får jeg at se, hvordan de ser ud online og I får ikke en alenlang tekst ud i en køre. Win-win! 😀

For nu at starte fra en ende af, så begyndte jeg at blogge af flere forskellige årsager. For det første, så havde jeg et behov for at skrive om LV på dansk i modsætning til blot at være bruger på mange af de store fora, hvor der kan diskuteres mærker, tasker mm. – fx Purseforum. Det var faktisk ene og alene af den grund at jeg skrev det allerførste indlæg. Uden retning og uden tanker på, hvad en blog egentlig var for noget.
For det andet, så har jeg et job, som kræver rigtig meget af mig på det personlige og menneskelige plan. Jeg arbejder med mennesker og når man gør det, så er arbejdstiden ofte meget koncentreret; forstået på den måde, at mit hovede er i gang hele tiden. Jeg skal tænke forud, veje og vælge mine ord med omhu, formulere mig “ordentligt” hele tiden osv osv. Jeg elsker det – jeg elsker ord og den magi de kan indeholde, men jeg har også brug for bare at kunne skvadre, lave en smiley og håbe på at andre forstår mig. Så jeg har opfattet bloggen lidt som mit ordfyldte frirum, hvor der ikke er de vilde spilleregler og hvor jeg selv kan bestemme ordstrømmen.
Den sidste grund er den mere interessemæssige. Selvfølgelig er der det der LV-noget, men jeg/Malsen er jo så meget mere end det. Eller det tillader jeg mig at mene at jeg er. Jeg er vild med mode og har altid været det – tror det ligger i generne med både en yderst fash mormor og en endnu mere fash mor. Vi har altid talt om garderober og nye køb. Vist hinanden nye ting og shoppet sammen. Fx var vi alle tre i  London for et par år siden, da min mormor stadig levede. Min generation har så bare helt andre muligheder for at dele med verden. Blogmediet gør det muligt. Og tak for det 🙂

Læs også:  Set i bakspejlet

Spørgsmålet omkring det at være offentlig. Bum. Det er i virkeligheden noget underligt noget, for når jeg nu sidder her og skriver, så tænker jeg på jer. Altså den gruppe mennesker, som sidder bag skærmene og læser med. Det slår mig ikke egentlig ikke, at min nabo, min leder, min bedste veninde eller en gammel kæreste rent faktisk også kunne være potentielle læsere. Og det er da underligt? Men omvendt, så er jeg meget afklaret med, hvad jeg deler og hvad jeg mener er privat, så på den måde føler jeg det ret afklaret og skulle der være nogen af jer som en dag mødte mig og sagde hej, så ville jeg synes det var vildt hyggeligt. Jeg har det sværest med, når nogen fra min aktuelle hverdag konfronterer mig med “Malsen”. Ved ikke…bliver altid lidt rød i hovedet 😀 Men altså, sådan er det jo at vælge at vise fjæs på nettet. Man kan risikere at blive fundet og det skal man selvfølgelig være afklaret med. Og det er jeg. Nu mere end tidligere.

Sidste spørgsmål gik på “Malsen” i fremtiden. Se, det er jo det sværeste spørgsmål at svare på, for hvem ved hvad fremtiden bringer. Det eneste jeg kan love det er, at jeg aldrig gør noget uden at have gennemtænkt det virkelig grundigt. En af de få fordele ved at have lidt år på bagen er at man har lidt erfaringer fra livet med sig. Hastværk er lastværk. At gå med livrem og seler. Højt at flyve, dybt at falde. Er vild med ordsprog og – spil. De her tre dækker vist meget godt, hvad jeg mener 😉

Læs også:  Når man nu har en badebro, men ingen god badedragt

Til allersidst, så vil jeg lige tilføje en enkelt ting, som er udenfor spørgsmålene. Men mere bare et statement af en art. Som blogger skal man huske, at man ingenting er uden sine læsere. Den dag, hvor læserne glemmes og der ikke længere er et ligeværdigt forhold imellem blogger og læser, den dag dør bloggen. I mine øjne.
Så, ja, selvfølgelig blogger man som udgangspunkt for sig selv, men det der driver værket for mig, er altså, at I er på den anden side. Det er jer der gør, at jeg gør mig ekstra umage og det er jer der bedømmer om indlæg er gode eller dårlige. Jeg er heldig – jeg har fantastiske læsere, som kommenterer ofte og som jeg kan mærke gennem skærmen. Et dybtfølt TAK til jer.

Der er endnu et enkelt svarindlæg på vej – nemlig om mode, stil og inspiration og hvis I ikke fik læst de to første svarindlæg, så er der lidt her om mit job og lidt her om løst og fast.

18 Comments

  • bolize

    Bravo!
    Hvor er det flot skrevet og fortalt … man mærker det er dybfølt og at det kommer fra ♥ … håber aldrig du vil mangle læsere, for dette er en usædvanlig og interessant blog, som også er meget, meget personlig. En fornøjelse at være i “deltager-panelet”.
    Må de bedste vinde altid blæse med dig, min skat 🙂
    Du er den fødte entertainer, en god fortæller og ikke mindst har du meget stor viden om en hel masse … og jeg lærer også af dig … super skønt at være din mo-ar … 😀

    • Malsen

      Well, I think it’s potato-potato – they are most likely quite similar….. I prefer the smaller camera house that Nikon has.
      Thanks for your comment 🙂 Love your blog!

  • Bolize

    P.S.
    Det ser da virkelig også ud til at du allerede er dus med Nikon-banditten, som du kalder kameraet? Flotte klare og skarpe billeder … :-))

  • Guapizimo

    Spændende læsning og sikke fine billeder Nikon tager, jeg kan godt forstå du elsker det 😀

    Mht. til læsere er jeg helt enig, man må ikke glemme sine læsere og det gør du i hvert fald heller ikke 🙂

  • Kira

    Super indlæg, Malsen. Og det er bestemt gensidigt; dine læsere kan også mærke dig gennem skærmen. Det er jo derfor, vi kommer tilbage igen og igen. 😀

  • Lulu

    Ej, hvor er det bare nogle flotte billeder du har fået taget dig!
    Ville ønske jeg var så god til at håndtere et kamera 🙂

    /Lulu