Shopping og Inspiration

Når en diskussion bringes til skamme – en shoppeoplevelse

Der har gennem et stykke tid været diskuteret på flere mediefronter og i folkemunde, hvor lavt det danske serviceniveau i mange modeforretninger (- og sikkert også andre brancher) , især i de større byer, er i forhold til andre lande – jeg har selv haft grumme grumme oplevelser, som har gjort, at jeg har følt mig ligegyldig som kunde og at salgsassistenterne egentlig hellere så min hæl end min tå, så de kunne snakke privat med andre ansatte eller nulre videre med det de nu engang havde gang i. Et problem, no doubt, for hvordan opfatter turisterne fx så ikke vores danske sjæl, hvis det billede de møder i shoppingpulsen, er en tillukket, uimødekommende og doven silhouet  af Danmark. Personligt, har jeg kunnet kategorisere de dårlige oplevelser i boksen med “kædebutikker” som label og har følt mig væsentlig bedre modtaget i de mindre forretninger eller de meget dyre. Jeg ved, at mange har en anderledes opfattelse af fx de dyre shops og alt andet lige, så er intet af det bare godt nok. Men i stedet for nu at fortsætte brokkeriet over den lave service, så vil jeg fortælle om en oplevelse, som er forbilledlig på alle måder og som vi forhåbentlig alle sammen har, men som desværre formummer og bliver borte mellem de dårlige episoder – for let’s face it…..vi har en tendens til at fremhæve de dårlige ting, brokke os, finde 5 fejl og så i øvrigt blive enige om, at det sandelig er for dårligt. Welcome to Denmark!

Min historie handler om Katrine. Katrine arbejder hos Carlings på Købmagergade i København. Carlings er en modeforretningskæde for begge køn og har ca. 150 forretninger placeret overalt i Norden og Polen. Der forhandles alle de kendte jeansmærker og andre kendte mærker som passer til “the jeans people”. En race jeg ikke tilhører. Min mand gør til gengæld og da jeg synes han er sådan et pragtfuldt menneske, som altid er så sød ved mig, så ville jeg i fredags give ham et par nye jeans som en lille lååve-present. MEN, når man skal købe jeans til andre, så er det lidt med dynamit i den ene hånd, for der er jo så vanvittigt mange ting man skal tage højde for…..lidt nemmere med en trøje, ikke? Finde en large, gå til kassen og betale. Jeans…..suk. Nå, men det er her historien om et af de mest servicemindede mennesker, som jeg nogensinde har stiftet bekendtskab med i det københavnske shopporama, starter.
Tror at lille lyshårede Katrine spottede, at jeg stod lidt opgivende foran bunkerne af jeans, for hun forstod med det samme, at jeg var lidt lost, så at sige. Smilende, sød og hyggeligt begyndte hun at stille spørgsmål til, hvad jeg var ude efter og hvilket budget jeg havde. Jeg endte med at fortælle både om mandens fritidsinteresser, hvad hans jeans skulle kunne holde til, hvor ofte han ville bruge dem, hvilke sko han normalt gik i osv. osv. osv. Jeg havde hjemmefra lige luret, hvad størrelse han bruger i Lee jeans, så jeg havde lidt at gå med…. Efter 10 min. stod jeg med to par smækre jeans – et par fra Wrangler og et par fra Lee…..begge sat ned og virkelig cool. Så professionel behandling. Købte dem begge.
Jeg kom vist til på et tidspunkt at ytre et eller andet om, at jeg ikke selv var god i jeans og at jeg faktisk aldrig havde haft et par som sådan sad helt perfekt. Med den bemærkning, rynkede Katrine panden, sagde “Nå da da!” og proklamerede, at det ikke skulle tage hende mere end højst et kvarter at finde mindst 3 par, som ville være perfekte til mig. Jeg begyndte faktisk at grine (egentlig ikke særlig pænt…lidt det samme som at sige….jaja, den er sgu’ god med dig, Søster Lagkage), men jeg kiggede alligevel på uret og besluttede at tage et senere tog – det her skulle have lov til at fejle. Sådan tænkte jeg! Ikke for at være ond mod Katrine eller noget, men jeg har vitterlig aldrig følt mig godt tilpas i jeans. Meget meget mærkelig beklædningsgenstand. Strammer og laver deller og er for korte eller for stramme. Senere får man hængerøv. Uf.
Jeg blev beordret til prøverummet og så skal jeg ellers love for at der blev prøvet jeans – Katrine spurgte pænt, hvordan jeg havde det med at hun lige målte mig med hænderne og hvor var det befriende med en salgsassistent som rent faktisk ikke bare begyndte at begå shoppeovergreb i prøverummet. For dem kan jeg virkelig ikke have – ud af mit prøverum! Nå, men summa summarum, så prøvede jeg jeans og blev stillet en masse spørgsmål i små tyve minutter….lidt varmt, men jeg følte virkelig at jeg var i kyndige hænder. Hun havde bare så meget styr på, hvad hun havde med at gøre og med humor, small-talk og løben frem og tilbage med flere jeans til mig, så følte jeg mig afslappet og til alt andet end besvær. Jeg følte mig så ufatteligt værdsat som kunde. Og er det ikke i bund og grund det der får os til at vende tilbage til butikken? Og det der får os til at ville handle mere? Jo….det er det i mine øjne i hvert fald. Om jeg fik jeans? Oh yeah! Og de sidder fantastisk! Welcome me to your world, jeans people! 🙂
TAK, Katrine.

Læs også:  Små ting til et sommeroutfit

PS: Jeg ved ikke, om Katrine på nogen måde ser dette indlæg – jeg spurgte hende om hendes navn på vej ud af døren og ville i bakspejlet have ønsket, at jeg havde lagt et kort med bloggens adresse, for allerede da jeg stod i prøverummet, vidste jeg at jeg ville lave dette indlæg.

Lad denne historie være en opfordring til at komme frem med de gode shoppinghistorier – store som små! Frem med dem, piger og skriv dem til mig i kommentarfeltet.
Ros er det vi vokser af – giver, som modtager. Så ros away! Er spændt på at høre om alle jeres gode oplevelser.

Mine nye jeans fra Dr. Denim 😉

33 Comments

  • Echos

    Dejligt med en god oplevelse 🙂 Det er også sjældent man hører om de gode historier, så det er kun skønt at du fortæller den. Du er også rigtig god til at fortælle den. Jeg tænkte lidt først “Øj der er meget tekst, det når jeg ikke igennem” men pludselig havde jeg læst det hele – så thumbs up for din fortæller teknik (eller hvad det nu hed da man gik i skole )

    og Velkommen til jeans verdenen, vi glæder os til at se dem på 😀

    • Malsen

      Tusind tak, Echos – ja, jeg ved godt der er meget tekst, men havde bare lidt rigeligt på hjerte, så det skulle lige ud 🙂 Tak fordi du tog så godt imod det.

  • Guapizimo

    Nåh men hvis jeg kommer forbi Katrine skal jeg da nok hilse og sige at jeg læste om hende her 😉 Efter din oplevelse kunne jeg da godt selv finde på at tage forbi for at finde de helt rigtige jeans, for hvor er det dog fantastisk når man bliver ydet sådan en service.

    Jeg synes heller ikke altid serviceniveauet er så fantastisk i Danmark, men når man har boet i Spanien – så værdsætter jeg trods alt den danske service, for i Spanien er de VIRKELIGE dårlige til at give god service og de lever jo ellers meget af turister og burde kunne finde ud af det. De spørger meget sjældent om de kan hjælpe med noget og så tror jeg smil koster ekstra dernede!

    • Malsen

      Ja, det må du love mig at gøre….1.60, langt lyst hår og meget smilende 🙂
      Det er godt du sætter det i perspektiv til Spanien – jeg har kun et par oplevelser fra Barcelona og de var egentlig ret gode, men kan godt genkende det med at de ikke er så smilende.

  • Marianne P

    Tillykke med dine nye jeans! Sjældent jeg finder jeans som sidder som de skal, så jeg vil da overveje at tage ind og se om Katrine kan hjælpe mig også:-) Dejligt at høre om en positiv oplevelse fra den danske shoppeverdenen, jeg har haft rigtig mange og nogle få dårlige, så jeg tror at vi egentlig gør det rimelig godt i lille Danmark.

    • Malsen

      Tak, Marianne! 🙂
      Jamen, jeg tror da også at der findes rigtig mange gode forretninger – det er desværre bare ikke det der bliver talt mest om.

  • Manja

    Tillykke med de nye jeans, Malsen! Det lyder som om, jeg burde et smut forbi Katrine – jeg hører jo som bekendt heller ikke til jeans-folket. Bare en skam, der er så langt!

    • Malsen

      Årh, hvor godt Tina 🙂 Og dejligt at du har blogget om den synes jeg – spread the love! 🙂

  • Hanne

    Hvor er det bare dejligt at læse sådan en solstrålehistorie – og du har så evig ret – vi burde også huske at fremhæve når nogen gør det godt ! Det betyder bare så meget.
    Ja jeg hører også til kategorien der har hadet at købe jeans, men efter Levis har lavet det der curve id koncept går det meget nemmere. Det gør det dog også med en serviceminded sjæl der hjælper en og den kan der være langt imellem.
    Jeg handler næsten altid i min lokale Madam My og det er præcis af den årsag… ja jeg vil også gerne støtte lokalbutikkerne, men de søde tøser dernede er også bare så hjælpsomme og ved præcis hvad jeg kan li og hvad der klær mig. Det er altså guld værd.
    Glæder mig da til at se dine nye jeans på 🙂

    • Malsen

      Det er jo så super rart at have sådan en butik som du nævner der – som man føler sig tryg i, fordi de kender en 🙂
      Jeg lover at vise frem – snart! 🙂

  • Liseness

    Dejligt indlæg! 🙂
    Nu ved jeg godt, at et supermarked og en tøjbutik måske ikke er heeelt det samme, men jeg arbejder i SuperBrugsen. Vi har også registreret, at folk synes at serviceniveauet er i bund, så vi prøver at få det lidt mere i top. Det gør vi ved at small-talke med kunderne for det første. Og vi er altid smilende og positive(okay, der er nogle kunder der er meget(!!) trælse, så der kan vi godt blive lidt halv-sure… Herregud, vi er kun mennesker) og går generelt efter mottoet: “kunden har altid ret”.
    Selvfølgelig snakker vi sammen undbyrdes mellem kunderne, men ligeså snart der kommer en kunde, så stopper vi, og hvis kunden har lyst til at snakke, så snakker vi tilbage. Og mange gange er vi 2(kassemedarbejdere) der snakker med den samme kunde. Vi prøver at gøre det hyggeligt at handle ind hos os, for det er alligevel noget, der skal gøres, så man kan ligeså godt få en god oplevelse ud af det.
    Jeg håber det giver lidt mening for dig, Malsen, (og selvfølgelig også dine mange læsere) at jeg skriver denne kommentar. Jeg ville bare give et indblik i, hvad nogle butikker gør ud af kundeservice 😉

    • Malsen

      Tak skal du have 🙂
      Og tak for din vinkel på det hele – jeg er rigtig glad for at læse din side af sagen og du har ret; hvor er det vigtigt at kunderne føler sig godt taget imod. Supermarked eller tøjbutik – det kommer jo ud på ét…..det handler om service uanset.

  • rijaH

    Lyder bare som en rigtig dejlig oplevelse, tænk hvis kundeservice som det var normalt udbredt 🙂 Så kunne det jo også være man havde lyst til at gå mere i butikkerne frem for at handle på nettet. 🙂 Og glæder mig til at se dig dine smækre nye jeans ;D

  • Miss Maybe

    Tillykke med dine fede jeans – og tak for historien. Jeg er helt enig – ind i mellem er vi lidt for gode til kun at huske alt det dårlige. Men på den anden side så er der desværre også alt for meget elendig service derude. Kan vi ikke få lov at klone den søde Katrine? 🙂

  • Bolize

    Skøn, skøn solstrålehistorie … og tillykke med det første par jeans ud af 500?? som du er glad for.
    Jeg håber så sandelig at den gode Katrine læser med her … og tror ovenikøbet hun får nye kunder nu 🙂
    Hun hører til sjældenhederne, men de findes dog derude … jeg kender da et par stykker, som render fra ‘Herodes til Pilatus’ når man skal shoppe 😉
    Thumbs-up for sådanne skønne mennesker.

    • Malsen

      Hehe….ja, det er blevet til en del igennem tiden 🙂
      Heldigvis findes hun ja – også med andre navne…..

  • Camilla

    Fantastisk historie – og nu ved jeg tilfældigvis hvor sød Katrine er, for jeg skriver p.t. speciale med hende! Dygtig, intelligent, fantastisk sød og meget smilende 🙂 – Og Malsen, hun har læst dit indlæg 🙂
    – Og nu bliver jeg jo også nødt til at kigge forbi en dag hun er på arbejde, for hvis der er noget jeg normalt aldrig går med, så er det jeans! Men det skal der laves om på nu!

    • Malsen

      Tak for din kommentar, Camilla 🙂 Og hvor er jeg glad for at hun har læst det……Jeg håber at du ligesom jeg opdager at det faktisk kan lade sig gøre med jeans.